Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor langt Weyse var forud i musikalsk-poetisk Opfattelse). Berggreen, der 1838
var blevet Organist ved Trinitatis Kirke, som stadig stod i Forbindelse med
Studentersangen og 1859 udnævntes til Sanginspektør ved Landets Skoler, var
og-saa en ivrig Litterat. Sine Samlerværker forsynede han med lange Fortaler og
Notitser, og 1836 grundede han den ikke længe levende Musikalsk Tidende, hvori han
meddelte godt Læsestof fra fremmed Musikliv og med skolemesteragtig Strænghed
og Paapasselighed korrexede vore egne Komponister af anden og lavere Rang.
Endelig udgav han 1876 en Biografi af Weyse, der dog har størst Interesse ved
det deri indeholdte af Weyse efterladte Materiale (en Selvbiografi, Breve og
Værk-Fortegnelse). Berggreen, der døde 18S0, var en flittig og ærlig Arbejder, og han var
begejstret for den „danske* Musik og for Folkevisen — ikke mindst derved blev
han den rette Lærer for unge Musikere som Niels W. Gade og Peter Heise.
Efter beskednere Maalestok virkede for den danske Musik Poul Edvard
Rasmussen (1776—1860), en Bondesøn fra Farum, der adopteredes af Digteren
Edv. Storm, tog juridisk Examen og blev Auditør — en lang Aarrække levede
Rasmussen som Pensionist i et lille Hus i Farum. Han har komponeret den
ægte nationale Melodi: „Danmark dejligst Vang og Vænge* — men om hans
musikalske Virken vides iøvrig lidet.
En anden Nationalmelodi: Der er et yndigt Land skyldes Hans Ernst
Krøyer (1798—1879); som ung tog han ivrig Del i Studentersangen og skrev flere
smukke, stemnings- og lunefulde Kvartetter som Verbum amare, Her under
Nathimlens rolige Skygger m. fl., der ligesom Viserne Muser har Glæden, Nu er da Vaaren
kommen blev meget populære — men han ophørte forholdsvis tidlig med at komponere.
Udpræget Nationalkarakter havde Niels Peter Jensens (1802—46) Musik
til Væringerne i Miklagaard, men synderlig Betydning fik denne blinde Musiker,
der var en fremragende Fløjtespiller og ansat som Organist ved St. Petri Kirke,
iøvrig ikke. — Hans Elev var H. C. Simonsen (1812—76), kendt som Komponist
af Blichers Jyden.
Peter Casper Krossing (1793—1838) varen yndet Komponist af Kantater
til Brug i Datidens Amatørkoneerter og af Solosange (Hjemvé af Oehlensehläger)
og Kvartetter. Han var Organist og Syngelærer i Kjøbenhavn.
Fjærnere fra den danske Skole stod Rudolph Bay(1791—1856), hvis
Romancer og Sange i høj Grad faldt i Tidens Smag. Sange som Du er rig, du er dejlig
0 Syd eller O lad dem flagre som de vil blev sunget i alle Hjem og anvendtes ofte
1 Vaudeviller og Sangspil. Deres tidt banale og sødladne, men saare flydende
og „italienske* Melodiøsitet forklares maaske deraf, at Bay i en Række
Ungdoms-aar var ansat i Algier (ved Konsulatet) og flere Gange foretog længere Rejser til
Italien, hvor han ogsaa studerede Sangkunst. Musikerne trak paa Skuldrene af Bay,
der vel ogsaa nærmest var en musikalsk og stemmebegavet Dilettant, men han har
ialtfald skrevet et Par levedygtige Melodier: Vift stolt paa Kodans Bølge og Fred
hviler over Mark og By. For Theatret skrev Bay, der af Chr. VIII udnævntes til
kgl. Kammermusikus og 1834 blev Kantor ved Holmens Kirke, Syngestykket Lazarilla.
Langt betydeligere, og ihvertfald for et Par Værkers Vedkommende af
virkelig Værdi for den danske Musiks Udvikling, var Johannes Fred. Krøhlichs
(1806—1860) Produktion. Hans Fader var en indvandret tysk Musiker og
Sønnens Anlæg udvikledes saa tidlig, at han allerede 15 Aar gammel blev Elev i
det kgl. Kapel; han spillede Violin og var uddannet af Schall. Forinden var han
allerede optraadt i „det venskabelige Selskab* som Virtuos paa Fløjte, Violin og
Klaver, og 1824 spillede han ved en Koncert i Theatret en Spohrsk Koncert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
