Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værker i større Stil kom saa at sige ikke frem, og naar det skete,
var det oftest i misvisende Skikkelse og uden at finde nogen
For-staaelse eller imødekomme nogen Trang hos Publikum. Man havde
ikke turdet give sig i Lag med Symfonier i deres Helhed; enten
opførtes Brudstykker, eller ogsaa indskødes imellem de forskellige
Satser Arier eher andre
Virtuosnumre, for at Symfonien paa
den Maade kunde glide ned.
Musiktilsfanden var, som
Ham-merich1) skriver, sikkert
benyttende sig af et meget velvilligt
Udtryk, paa „et
Uskyldighedsstandpunkt”. Da Funck ved en
Aftenunderholdning opfører
første Sats af Beethovens
Eroika-Symfoni, modtages den med
„dyb Tavshed”, og Kritiken
bemærker, at Publikum har for
sjælden Lejlighed til at høre gode Instrumentalkompositioner, til at
„blive fortrolig med det rene Tonesprog”. Udover Haydn og
Mozart var man nu paa ingen Maade naaet. Og da Musikforeningen
debuterede med en rigtignok meget vidtløftig Symfoni af Fr.
Lach-ner opført uden Afbrydelse, var „kun en saare ringe Del af
Publikum modtagelig for denne Nydelse”, og der indløb mange Klager
over, at man „havde kedet sig”. Alligevel fastholdt Administrationen
det priselige Princip at lade opføre en hel Symfoni ved hver
Koncert; og medens Fædrelandet endnu et Par Aar tidligere forsigtigt
havde skrevet: „Man dømme om Beethoven hvad man vil, saa er
det vist nok ... at enhver, der ikke vil blive tilbage, maa tilegne
sig Beethoven”, saa kan Theaterbladet allerede 1844 som Frugt af
det nævnte faste Princip notere, at nu hører Publikum „med spændt
Opmærksomhed en Beethovensk Symfoni” (Talen er om
Fastoral-Symfonien) og „den udbreder Glæde over Tilhørerne”.
De Musiknydelser, Kjøbenhavnerne ellers søgte, skulde være af
den letteste Art, hvor intet selvstændigt Arbejde krævedes — man
vilde kun adspredes, nogen egentlig kunstnerisk Trang kendtes ikke
i det store Publikum. Det var Aftenunderholdningerne, der florerede
og her hørtes ferske og flade Romancer og tom Salonmusik for
1) I Musikforeningens Festskrift II.
Fig. 308. Franz Joseph Gläser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
