Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommet ind som Elev i den kgl. Violinskole (3: det kgl. Theaters) og havde som
saadan en kort Tid ogsaa nydt Schalls Undervisning; men da Avancementet gik
langsomt og Udsigten til at blive Kapelmusikus saaledes syntes fjærn, tænkte lian
for Alvor paa at bryde op for hos Spohr i Kassel at faa den afgørende virtuose
Affiling. Han søgte om Afsked fra Skolen og tillige om Prædikat af kgl. dansk
Kammermusikus1). Af denne Plan blev der ganske vist ikke noget, men
istedenfor traadte en Kunstrejse til Sverrig og Norge (1838 i Forening med Fritz Schram),
en Tur der blev det sidste Udslag af Virtuosplanerne og som forøvrig bragte
Gade langt mere Ære end Guld; men til
Gengæld berigede ham med storslaaede
romantiske Naturindtryk.
Efterhaanden førtes Gade, der paany
indtraadte i det kgl. Kapel, ved sin egen
Trang og ved de ydre Omstændigheder,
bort fra Violinspillet over til Kompositionen.
1838 udgav Berggreen „Melodier til
fædrelandshistoriske Digte* og optog deri nogle
af sin unge Discipels Melodier bl. a. den
til Ingemanns Digt „Kong Valdemars Jagt“:
Paa Sjølunds fagre Sletter, der siden hen
skulde blive berømt. 1839 opfordrede
Theaterdireklionen den unge Violinist, hvis
„Talent man skulde vente sig noget af“,
til at komponere Musik til Aladdin, og det
følgende Aar bad Bournonville ham om
at skrive Musik til Balletten Fædrelandets
Muser. Andre Kompositioner — Sange og
navnlig Klaversonaten i e-moll — var
færdige i Manuskript, og Gades Forhold til
selve Mesteren Weyse, for hvem han
vikarierede paa Orglet i Frue Kirke, har mulig yderligere tilskyndet til
selvstændig Skabervirksomhed. Imidlertid; Gades Naturel var et saadant, der trængte
til Impulser udefra; denne Impuls kom, og med ét Slag fandt Gade sig selv og
brød igennem som dansk Komponist.
Musikforeningen udsatte en Pris af 20—25 Dukater for den bedste
Ouverture for Orkester. Spohr og Schneider (se foran Pag. 579) paatog sig
Dommerhvervet (Mendelssohn undskyldte sig i sidste Øjeblik), og da Dommen faldt i
Oktbr. 1840, sejrede den som Nr. 10 indleverede Ouverture, der bar Titlen
Nach-kliinge von Ossian og Motto: Formel halt uns nicht gebunden, unsere Kunst
heiszt Poesie, og som ved Navnesedlens Aabning viste sig at være komponeret af
N. W. Gade, Violinist i det kgl. Kapel. Ouverturen opførtes i Novbr. 1841
og Kritiken modtog den ligesaa begejstret som Publikum : „Kompositionen udmærker
sig ikke alene ved Originalitet og Poesi i Opfattelsen af Emnet, ikke alene ved
yndige og ejendommelige Melodier, men hvad der fortjener lige saa megen
An-erkjendelse, ved en Rolighed, Modenhed og Besindighed i Instrumenteringen og
den hele Behandling, som sjældent findes hos unge Komponister*. Gade var
omtrent blevet en national Berømthed og kunde nu let faa sine hidtil utrykte
Kompositioner frem, deriblandt ti Danske Sange (tilegnede Weyse), Klaver-
*) Se C. Thrane: Cæciliaforeningens Historie S.31.
Fig. 310. N. W. Gaae som ung.
(Efter Daguerreotypi fra Leipzig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
