Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sonaten (senere som op. 28, tilegnet Fr. Liszt) og Musik til H. C. Andersens Agnete
og Havmanden, hvortil Ideen allerede var opstaaet paa Rejsen i Norge (jfr. det
karakteristiske Brev til Berggreen1) af 24. Septbr. 1838).
Samtidig havde Gade skrevet en Symfoni i c-moll. Den indleveredes til
Musikforeningen, men Interessen var her allerede kølnet; man fandt, at
Symfonien „i Ejendommelighed og Opfindelse” stod tilbage for Ossio«-Ouverturen og
af denne Grund og ved tilfældige Omstændigheder, deriblandt Weyses Død, trak
Opførelsen i Langdrag. Gade blev ked af at vente. Vennerne, der var begejstrede
for Værket, opfordrede ham med Høedt i Spidsen til at sende Symfonien til
Mendelssohn i Leipzig og med et dedicerende Brev gik Partituret afsted til
det tyske Musiklivs Centrum2).
Da G^de kort efter sad med Mendelssohns Svarskrivelse i Haanden, vilde
han først ikke tro sin Lykke, men sagde til sin Moder, mensTaarerne stod ham
i Øjnene, at der maatte være nogen, der gjorde Nar af ham. Snart blev han
dog til sin overstrømmende Glæde overbevist: Mendelssohn havde ikke blot i
Vrimlen af de Kompositioner, der sendtes ham, bidt Mærke i Symfonien, der
kom fra den unge københavnske Musiker, men han havde givet sig Tid til at
studere den, havde antaget den til Opførelse i Gewandhaus-Koncerterne og
allerede afholdt den første Prøve paa Værket. Nu skrev han om den overordentlige
Glæde, det fortræffelige Værk havde beredt ham, om hvorledes han af Hjærtet
var Gade taknemmelig for den store Nydelse derved og udtalte: „I lang Tid har
ikke noget Stykke gjort et mere levende og skønt Indtryk paa mig, og alt som
jeg med hver Takt deri undrede mig mere og mere og dog følte mig som hjemme,
blev det mig en Trang idag at udtrykke for Dem min Tak for saa megen Glæde
og at sige Dem, hvor højt jeg sætter Deres herlige Talent, hvorledes denne.
Symfoni, det eneste som jeg hidtil kender af Dem, gør mig begærlig efter det
Tidligere og Senere!––––-Enten vi nu lærer hinanden at kende eller ej, saa
beder jeg Dem at betragte mig som en, der vil følge alle deres Værker med
Kærlighed og Deltagelse og for hvem Mødet med en Kunstner som Dem og med
et Kunstværk som Deres c-moll Symfoni til enhver Tid vil være den største
hjærteligste Glæde3)”.
Gade maatte vel blive overvældet af dette Brev og knap tro sine egne Øjne.
Musikhistorien kender ikke mange Eksempler paa en saadan Anerkendelse af en
begyndende Musiker fra en verdenskendt Mesters Side. Alligevel tog han Sagen
med nogenlunde Ro, først efter henimod to Ugers Forløb svarede han
Mendelssohn — et Brev fuldt af Beundring for Mesteren og „for Manden, der er lige
*) S k o u: A. P. Berggreen p. 55.
*) Ifølge Musikbladet (1901) var Osst’an-Ouverturen trykt af Firmaet Breitkopf & Härtel paa
Musikforeningens Anbefaling, og opført i Foreningen Euterpe af Verhulst, hvis
Begejstring for Værket allerede da gjorde Mendelssohn opmærksom paa -Navnet Gade. Efter
samme Kilde sendtes Symfonien til Mendelssohn gennem Dr. Schleinitz, en Advokat, der
indtog en fremskudt Plads i Getcandha%s Koncerternes Bestyrelse.
8) Tonen i Mendelssohns Brev lader ikke i Tvivl om, i hvilken Grad det var ærlig ment; men
yderligere Vidnesbyrd om, hvor optaget Mendelssohn var af dette Værk, møder os i de
Brevlinier, han samtidig skrev til sin Fortrolige, Søsteren Fanny, hvori det bl. a. hedder: En ny
Symfoni af en Dansk ved Navn Gade ... har gjort mig saa megen Glæde, som i lange Tider
ikke noget andet Stykke. Han har et stort og betydeligt Talent og jeg vilde ønske, du
kunde faa at høre denne helt ejendommelige, meget alvorlige og velklingende Symfoni ...
Jeg maa takke ham for den Glæde; der gives virkelig næppe en større end at høre smuk
Musik og med hver Takt at forundre sig mere og føle sig mere hjemme. Blot det ikke
forekom saa sjældent! — I sin Dagbog d. 21. Febr. 1842 skriver Fanny om Symfonien: Felix
var ganske hgjrrykt over dette Værk og indstuderede det med den største Kærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
