Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage Koncerternes Ledelse samt Timer i det ny oprettede Konservatorium. Gade
betænkte sig ikke længe; han svarede straks ja, og da Rejsen, der gik tilbage
over Schweiz, var til Ende, og et kort Besøg aflagt hos Forældrene i Kjøbenhavn,
var han atter i Leipzig — sikkert med den Tanke, at her skulde hans Hjemsted
være for lange, omend ikke for alle Tider (jfr. Breve af 19. Dcbr. 1845 og
4. Marts 1846).
Gade overtog altsaa Mendelssohns Stilling og blev Kompositionslærer ved
Konservatoriet, men samtidig komponerede han „af alle Kræfter”. Disse Værker
fra Leipzigertiden er hovedsagelig følgende: Den anden Symfoni (E-dur), der dog
ialfald var skitseret i Kjøbenhavn, og i hvilken Schumann fornam de danske
Bøgeskove, den 3. Symfoni (a-moll), hvori allerede mere Mendelssohnsk Indflydelse
spores, Ouverturerne Im Hochland og i C-Dur, Koncertstykket Comala, der vender
tilbage til Stemningerne i Ossian-Ouverturen. forskellige Kammermusik-Værker
som Oktetten for Strygere, Strygekvintetten, Violinsonate i A-dur foruden Kla
verstykker og Sange for en og flere Stemmer1) — Arbejder, der tildels var udkastede
i Kbhvn.
Da Mendelssohn det følgende Aar opgav sin Stilling i Berlin, delte han i de
næste Sæsoner Førerskabet med Gade, der i disse Aar havde Æren af at
fremføre for første Gang saadanne verdensberømte Værker som Mendelssohns
Violinkoncert og Schumanns Klaverkoncert. Schumann nærede en halv fantastisk Tro
paa Gades „lykkelige Haand”, og ligesom han i sit Tidsskrift havde helliget ham
en romantiserende Velkomstartikel og fulgt hans Virksomhed Skridt for Skridt,
saaledes optoges han af det romantiske Spil, der kunde drives med Gades Navn,
der (ligesom Bachs) kun indeholdt Nodenavne. ja kunde skrives med en eneste
Node. — Gades Stilling, musikalsk og socialt, var da saa befæstet i Leipzig, at
han var selvskreven til at indtage Mendelssohns Plads, da denne uventet døde
(1847) — uden Hensyn til de Misundere og Modstandere, som hans Held havde
skabt ham. og som nok ogsaa fandtes i selve det Orkester, som han stod i
Spidsen for*).
Det var heller ikke disse Modstandere, der fordrev Gade fra
Getvandhaus-Dirigentpladsen. Fjendtlighederne brød ud mellem Danmark og Tyskland, og
Gade, der trods al Beundring for tysk Kunst og Kunstliv intet Øjeblik var i Tvivl
om, hvor hans Vej nu gik, ilede hjem: paa Vejen saa han i Hamburg
Befolkningen jublende hilse de Slesvig-Holstenske Tropper, og dette Syn gjorde et „dybt
smærteligt Indtryk” paa ham.
Den Beslutning, Gade i 1848 tog i Kraft af sit udpræget patriotiske
Sindelag, skulde blive af største, ja afgørende Betydning for dansk Musikliv i mange
Aartier; uberegneligt er det overhovedet, hvorledes danske Musikforhold vilde
have set ud, om Gade ikke havde handlet, som han gjorde det.
Straks ved sin Hjemkomst blev Gade valgt ind i Musikforeningens
Administration, og da Glaser 1850 opgav sin Stilling som Dirigent i Foreningen, var
Gade. der allerede under Besøg fra Leipzig havde vist, hvad han duede til som
*) Om nogle af disse Sangkompositioner skyldes Gades Forbindelse med den senere Fru
v. Holstein (Komponisten Franz v. Holsteins Hustru), faar staa. Der var ihvertfald en
gensidig Tilbøjelighed mellem de to Unge, der synes at have haft en mere end venskabelig
Karakter. Jfr. herom Hedewig v. Holstein: Ein Gliickliche, der ogsaa ellers giver Bidrag til
Gades Leipzigertid.
2) „At nogle enkelte føler sig forurettede og betragter mig med skjæve Øjne, beskyldende mig
for at være utysk sindet — af hvilken Grund jeg omgaaes saa lidt som mulig med danske —
følger af sig selv, men kan dog ikke i ringeste Maade skade mig, eller nedsætte mig i alle
andres Mening". Saaledes skriver Gade allerede i Dcbr. 1844.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
