Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hun havde set hans Elverskud (1853) og Et Folkesagn (1854) opstaa1). Det
første større Værk, der skreves, efteråt denne Sorg havde ramt Gade, er den
mørklidenskabelige Symfoni Nr. 6 i g-moll, og af den følgende lange Hække
Kompositioner skal nævnes: Fruhlingsbotschaft for Kor og Orkester, Brudstykket Baldur
(for Soli. Kor og Orkester, 1858), Ouverturerne Hamlet og Michel Angelo,
Symfonierne Nr. 7 i F-dur (1864) og Nr. 8 i h-moll (der skreves 1870 og blev Gades
sidste, idet han med Henblik paa Beethovens Storværk erklærede, at han ikke
vilde skrive nogen „niende Symfoni*), Violinkoncerten i d-moll (1880),
Koncertstykkerne Die heilige Nacht, Ved Solnedgang og Gefion, Kantaterne Korsfarerne
(1866), Kalanus (1869), Zion (1S74), Psyche (1882) og Der Strom (1889, Gades
sidste større Komposition, hvis Tekst er Goethes Mahomets Gesang), endvidere
Festmusik ved Universitetets 400 Aars Fest (1879) og ved Industriudstillingens
Aabning (1872) og Viborg Domkirke (til Jysk Sangfest 1874), endelig
Orkestersuiterne En Sommerdag paa Landet og Holbergiana (1884), en Række
Kammermusikværker — deraf særlig Trio, Sextet, Novelletter for Strygere, Violinsonater,
og en Strygekvartet (1888) — Klaverslykker og en Del Sange.
Fra det arbejdsrige, men rolige og ensartede Liv i sit Hjemland kaldtes Gade
jævnlig til Udlandet for at medvirke ved eller overvære store internationale
Musikfester — det bedste Vidnesbyrd om, hvilket højt Ry han havde naaet og
bevaret. Den første Gang Gade besøgte Tyskland efter Krigen 1848, var i 1852,
da han efter Opfordring dirigerede nogle Gewandhaus-Koncerter; i 1862 var
han, paa Vejen til Paris, i Cøln til en rhinsk Musikfest; men efter Krigen 1864
hengik der hele syv Aar, inden Gade igen kunde bestemme sig til en
Tysklandsrejse, og hans Tilstedeværelse ved Beethoven-Hundredaarsfesten i Bonn (1871)
vakte ogsaa af denne Grund en vis Opsigt i Tysklands Musikverden (Gade skriver
selv hjem „... der bliver formelig gjort Gour til mig — — gamle „Statrather*
kom selv hen og præsenterede sig for mig og overdængede mig med
Compli-menter*). 1873 dirigerede Gade sine Kompositioner i Holland, 1876 opfordredes
han til at fremføre et nyt Værk ved de bekendte Birmingham-Musikfester; han
valgte Zion og rejste til England til Førsteopførelse af sit Værk. 1880 var han
paany Æresgæst ved Musikfester i Hamburg og Cøln og det følgende Aar i
Dus-seldorf. 1882 fuldførtes Psyche efter Opfordring fra Birmingham, hvorhen Gade
endnu en Gang rejste for at dirigere Værket — jævnsides med Gounod, der
fremførte sit „Redemption" — men herefter opgav han Kunstrejserne, afslog alle
Indbydelser og var kun i 1888 paa et kort Besøg i Belgien (og Paris).
Midt i sin mangeartede Virksomhed blev Gade bortrevet — uventet,
forsaa-vidt som næppe han eller andre havde set noget faretruende i den med Alderen
følgende Skrøbelighed, der kun i ringe Grad formindskede hans Arbejdskraft.
Just som han, der elskede Lyset, paa Solhversdag d. 21. Dcbr. 1890 havde glædet
sig ved, at de korte, mørke Dage var til Ende og den lysere Tid skulde begynde,
døde Gade pludselig den følgende Nat i sit Hjem i Musikkonservatoriets Bygning.
Ingen dansk Musiker før eller siden har øvet en tilnærmelsesvis
saa stor Indflydelse paa dansk Musikliv som Niels W. Gade. Alle
hans Samtidige bøjede sig for ham — en og anden maaske efter en
Smule Knurren, men tilsidst bøjede de sig hver og en. Hans Per-
1 1857 giftede Gade sig paany med Mathilde Stæger, hans mangeaarige Ven og Medhjælper
Musikhandler Emil Erslevs Steddatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
