Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærksom paa, var ikke noget ydre paaklæbet, det laa dybt i hans
Kunstnernaturel1," sal dybt at det ikke kunde forlade ham senere,
selvom det skiftede Art og Ydre.
En Nationalkarakter i Musiken var den Gang vel intet nyt,
tværtimod de sidste Aartier havde stræbt derhen imod: Carl M.
v. Weber. Chopin, Giinka, selv den franske Opera comique kan nævnes.
Men det Ny var dette, at Gade anvendte det Nationale i den abso- r
lute Musiks store Former. Ved dette geniale Greb blev Gade en
musikhistorisk fremstaaende Skikkelse, hvis Spor senere et Par
Generationer af Musikere har fulgt: Bøhmerne, Russerne,
Nord-mændene.
Hin Ungdommelighedens Vemod og den ukendte Ynglings Skyhed
og Indadvendthed giver sig i de første Ungdomsværker (Ossian, C-moll
Symfoni, Comala) Udtryk som noget drømmende, noget ubestemt
klagende: disse Billeder fra Heltes Stortid har derved faaet et Skær
af Drøm og af Tungsind — det er længst svundne Tider, denne Musik
trods al Mod og Kækhed synger om. Dette Uvirkelighedsskær,
der ogsaa faar Udslag i ofte overraskende virkningsfuldt og
stemningsrigt melodisk og instrumentalt Dæmringslys, giver hine
Værker noget uberørt og naivt, men gør tillige, at deres Indhold
mere i Almindelighed maa betegnes som nordisk Romantik — næret
bl. a. ogsaa af skotsk Folkedigtning (Ossian og Comala). Det særlig
danske kan vel allerede paavises i disse Arbejder, men det er
egentlig først den senere Udvikling, der lader det danske træde
frem og det nordisk-romantiske i al Almindelighed tilbage.
Dette nordiske var vistnok oprindelig tilstede hos Gade som
et mere ubevidst Stemningsgrundlag, hvis Værdi han først
efter-haanden blev klar over. Ti jævnsides med eller forud for de
saa-ledes farvede Arbejder komponerer han Ting, der øjensynlig har
deres Udspring fra tysk Musik, saaledes Klaversonaten i e-moll
(betegnet som op. 28, men komponeret allerede 1839), alle de smaa
Klaverstykker — hvori endog Henselt, ja Chopin klinger igen — og
de „Mendelssohnske” Sange. Men da Gade nu mærkede, hvorledes
hans Musik fik Relief gennem den nordiske Farvetone selv overfor
Tysklands største Mestre, dyrkede han naturligvis denne Virkning
mere og mere bevidst.
Og nu var han kommet til Leipzig. Her maatte han blive klar
over, at hans Værker kun i en Henseende var ret modne og
uangribelige: i instrument at orisk Flenseende. Her havde han en sjælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
