- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
996

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa tragiske Spil; han genfortæller fantasifuldt malende, hvad
gamle Bøger beretter derom —, kunstnerisk berettiget bliver dette
ved den fine og kloge Form, hvor selve Ballade-Fortællingen
omsluttes af Prolog og Epilog, i hvilken Komponisten, idet han
lukker den gamle Krønikebog, et Øjeblik kaster sin Objektivitet til
Side og lader sit eget Aasyn til Syne, men kun for ganske
stilfærdigt advarende, i Lighed med de gamle Fabeldigtere, at tilføje
„Moralen” af sin Fortælling.

Dette objektive Drag bliver efterhaanden mere kendelig i Gades
Værker, mest i de store Koncertkantater. Denne Kunstform, der jo
er af ret ny Oprindelse, dyrkede Gade med særlig Forkærlighed, og
han er historisk blevet en af dem, der har fastslaaet den i
Koncertlivet. Formen maatte tiltale Gades Naturel, der ikke ejede
dramatisk Kraft og Spænding, men som trængte til at udfolde sig i
andre Former end de rent lyriske Instrumentalformer og i større
Former end Solosangen. Gade bragte Koncertkantaten til Ære og
Værdighed — adskillige Komponister baade herhjemme, i Tyskland,
England og andetsteds fulgte hans Spor. Desuden var det Gade en
Tilfredsstillelse gennem denne Form ligesom at give noget mere
end selve Musiken. Han valgte selv Stoffet (Teksten skreves i Reglen
under hans Opsigt og Korrigeren), og hans var da de Ideer, der laa
bagved. I Korsfarerne, Zion og Kalanus ønskede Gade saaledes
at fremstille musikalsk den kristne, jødiske og græske Verden. Deres
Værdi har disse Værker mere ved det bevidste og kloge Anlæg,
ved den let fattelige Farvegivning og ikke mindst ved
Skønhedsfylden navnlig i de prægtige, umiddelbart virkende Korpartier, end
ved indtrængende musikalsk Karakteristik.

Nogen Svingning findes nu vel i Gades Komponistlinje, inden
den falder til Ro som den rette Linje: Den sjælelige Uro og
lidenskabelige Bevægethed i g-moll Symfonien, lidt Wagnersk Anfægtelse hist
og her i Baldur, hvoraf kun første Del fuldførtes, m aa ske fordi
Samtidens Kritik og ganske forskellige Smagsretning gjorde Gade vaklende,
maaske ogsaa fordi han ikke mer besad den ungdommelige Trang
og Ævne til at føre den store nordisk-romantiske Opgave igennem,
endelig i h-moll Symfonien, i hvilken Gade i skøn og afgæret Form
vender tilbage til Ungdommens nordiske Tone. Men i Hovedsagen
gaar Udviklingen i den anførte Retning. — Højst sandsynlig har
Forholdet til Musikforeningen, hvor Gade havde en trofast Tilhænger-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/1034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free