Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skare, og de musikalske Tilstande herhjemme, hvor han med Lethed
blev Førstemand og virkede næsten uden Væddestrid med andre,
bidraget deres til at fremdrage de Sider af Gades Naturel, der heldede
til en vis fornem Konservatisme, en vis selvfølende Afgrænsning.
Meget betød det vistnok ogsaa, at Gade, der Aar igennem i alle
Henseender arbejdede paa at udvide sin Kundskab og berige sin
Aand fra andre Kunstsfærer, mere og mere betoges af Goethes
Genius, saaledes at han — ligesom Schumann i dennes senere Aar —
saa’ Idealet i en afklaret Klassicisme, en overlegen Harmoni, en høj
sollys Himmel Udfra dette Synspunkt maa saaledes Hovedværket
fra de sidste Leveaar, Psyche, betragtes; der hersker i dette, næppe
tilstrækkelig værdsatte — maaske kun lidt for omstændelige —
Partitur meget af hvad man i hine Dage kaldte .græsk" Aand. Mærkelig
nok har Gade i sit musikalske Udtryk derfor Tilknytningspunkter
til Ludvig Spohr, der, hvad rimeligere er, ogsaa stikker Hovedet
frem fra Violinkoncertens Sider — atter et skønhedsfyldt, klassisk
retlinjet Værk (komp. 1880), der ikke har vundet fuld Paaskønnelse.
Det følger næsten af sig selv, at der i de Værker, der
behandler andre og fjærne Folkeslags Sagn og Historie, ikke kan
være Tale om nogen egentlig dansk Tone, selvom Gades Stil overalt
er kendelig i deres Form og Holdning. Ved disse Værker kunde
man da med Rette tale om Kosmopolitisme. Skønt Gades danske
Naturel vel heller ikke fornægter sig i slige Værker, vil man dog
finde det mere udpræget i de Værker fra denne senere Periode,
der skreves som rent lyriske Udslag af hans Kunstnerpersonlighed,
som Novelletterne for Strygeinstrumenter, Suiterne En Sommerdag paa
Landet og Holbergiana, Strygekvarteten i D-dur — Gades eneste
Værk i denne Genre, hvilken han (bortset fra et enkelt, ikke fuldført
Forsøg i Ungdomsaarene) respektfuldt først nærmede sig i sin høje
Alder, men da optoges saa meget af, at endnu en Strygekvartet
var skitseret og en tredje planlagt, da Døden stansede hans Gærning.
Det er sagt, at Gade indtog en Førsteplads i dansk Musik, og
det kan siges med Rette, selv naar man tænker paa J. P. E.
Hart-mann, en Kunstner, hvis Ry og Yndest herhjemme ikke var ringere
end Gades, og som i flere Henseender var Gade jævnbyrdig, i
enkelte ham endog overlegen. Men Modsætningerne i de to Mestres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
