- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
1000

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Guldhornene, der opførtes 1832, et Arbejde, som ved sin delvise Egenart vakte
megen Opmærksomhed, og om hvilket Kritiken erkendende udtalte, at „Secretair
Hartmanns Musik berettigede til de mest udmærkede Forventninger". Samtidig
og i den nærmest følgende Tid opstod Operaerne Ravnen (1832, til H. C.
Andersens Tekst) og Corsarerne (1835, Tekst af H. Hertz) samt Symfonien i g-moll,
der tilegnedes Spohr (1835). Ravnen gjorde megen Lykke, ved den anden og
tredje Opførelse bragtes der endog Komponisten „et rungende Leve" fra
Publikum. Alligevel opførtes den kun seks Gange.
Corsaren naaede ikke engang dette Antal
Opførelser. Heinrich Marschners Besøg
i Kjøbenhavn (1836, se foran pag. 972) var
en yderligere Impuls for Hartmann. Det var
efter Marschners Raad, at Hartmann drog
ud for at lære den evropæiske Musik at
kende paa de Steder, hvor den særlig trivedes.
Rejsen strakte sig over Berlin (bvor
Hartmann bl. a. traf S p on tin i), til Leipzig,
Dresden, Prag, Wien og Paris (hvor
Bekendtskab med Rossini og Chopin stiftedes).
Italien maatte opgives paa Grund af en
herskende Koleraepidemi. Derimod aflagde
Hartmann paa Hjemrejsen et betydningsfuldt
Besøg hos Spohr i Kassel. Denne
Kunstrejse havde beriget Hartmann med Indtryk
og Erfaringer, hans Selvtillid var styrket
ved den Anerkendelse, han havde mødt hos
Musikverdenens Store, derimod blev der ikke naaet meget i Retning af at faa
Kompositioner frem; men Omtale — og det en meget venlig — fik et Par
Kompositioner (1837) i Schumanns bekendte Tidsskrift.

Efter Hjemkomsten fra Rejsen tog Hartmanns Komponisttrang atter Fart.
Han var rejst ud for at finde sig selv, forat søge den Originalitet, som selv
anerkendende Bedømmere savnede i hans hidtidige Frembringelser; og Studiet af den
store evropæiske Musik fik virkelig den ejendommelige Virkning, at Hartmann fra
nu af dyrkede en mere personlig og samtidig mere national Retning end hidtil.
1837 vandt han Musikforeningens Pris for „Fire Danske Sange", blandt hvilke „Flyv
Fugl, flyv over Furesøens Vover“ og „Lille Cathrinedet følgende Aar skrev han
Musik til Oehlenschlägers Tragedie Oluf den Hellige, hvori Orkesterstykket Slaget
ved Stiklestad1) og Bjarkemaalskoret vakte almindelig Opmærksomhed. 1840
komponerede han Mindekantate over Frederik den Sjette og Musik til
Heibergs Syvsoverdag, der opførtes tilChristian den ottendes Kroning, en Musik,
der senere omarbejdedes og udvidedes (1872). 1842 vandt Hartmann Prisen for

en Klaversonate ved en fra Hamburg udgaaet Konkurrence, og fremdeles
fortsattes hans Værkers Række med Undine (Musik til et Drama af Borgaard),
Sørge-marschen over Thorvaldsen, Ouverturen til Tragedien Hakon Jarl, den lille Opera
Liden Kirsten (Tekst af H. C. Andersen), der opførtes 1846, og den anden
Symfoni i E-dur (1848). Hartmann havde da allerede i flere Aar indtaget en Art
officiel Stilling som Musikforeningens Formand, og 1843 var han blevet Weyses
Efterfølger som Organist ved Vor Frue Kirke.

l) Senere optaget i fialletten Valkyrien.

Fig. 315. Emma Hartmann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/1040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free