Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed er kendelig beslægtet med Folkevisens Melodier1). Hartmanns
Melodi har her Folkevisens dunkle Tragik, dens haarde Pathos i
MoWklangene og dens bristende, længselsfulde Ynde og Uberørthed
i Z>w-Stroferne. Men i hine Værker arbejder Hartmann, hvem det
letstrømmende,
af sig selv
klingende ikke var
givet, endvidere
kendelig paa alle
Enkeltheders
skarpeProfileren.
DerafhansOmhu
og
Opfindsomhed i
Udarbejdelsen, der lader
ham være
lige-saa fantasifuld
som dristig i
harmonisk og
mo-dulatorisk Henseende, og som
giver sig
Udtryk i hans
Forkærlighed for
Kontrapunktik,
en Forkærlighed,
der voksede, alt
som Aarene gik,
öpohr O— Fig. 319. Hartmann som 90-aarig.
Marschner
fordreves fra hans Hjærte af Seb. Bach. Kontrapunktiken var ikke
Gades stærke Side. Det er fremhævet, hvorledes Homofonien just
var hans Natur, og oprindelig beherskede han vel Polyfonien mindre
sikkert2). Senere hen vandt han vel ogsaa Haandlaget paa dette
*) Ogsaa i mange af Hartmanns „aandelige Sange“, navnlig i dem fra hans
senere Aar, der ofte skreves til Grundtvigs djærve Digte, har Melodien en
udpræget nordisk Folkevisekarakter, som om Hartmann paa det kirkelige
Omraade har villet genskabe Kæmpevisen som Folkesang.
Det er ihvertfald paafaldende, saa sjælden han forsøger derpaa, et bekendt
Forsøg i Finalen af 1. Symfoni falder ret tyndt ud.
Illustr. Musikhistorie. II. 64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
