- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
1019

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foreningen i 1840 udsatte sin Pris og Gade vandt denne med Ossinns-Ouverturen
og det flotte og klingende Musikstykke, nærmest i Kuhlausk Stil, opnaaede
„hæderlig Omtale’ og spilledes i Musikforeningen (1842). C. J. Hansen virkede
som Sanglærer og Organist og Klokker ved Garnisons Kirke. 1852 fik han Titlen
kgl. Kammermusikus (Frederik d. 7de var hans gode Ven), og i humoristisk
Omdannelse blev denne Titel til „Kammermusiken* i Studentersangforeningen,
hvor C. J. Hansen — en jovial, „elskværdig nonchalant* Personlighed var meget
afholdt baade som Dirigent (fra 1848) og som Komponist af talrige flerstemmige
Sange. Hans bekendteste Korsang er nævnt: Dejlige Øresund, andre er Lille
Karen, Han gyngede paa Havet, Ullen dullen dof. En ejendommelig humoristisk
Ævne lagde han for Dagen i de Operetteparodier, som han skrev for
Studenterforeningssalen (Kong Rosmer, Vandmøllen i Apenninerne, La massacrata), men
den komiske Opera, som han længtes efter at skrive og for hvilken Genre han
maaske besad særlige Ævner, kom han aldrig til at komponere.

Blandt dem, der bejlede til Musikforeningens Pris i 1840, var endvidere Carl
Adolph Helsted (1818—1903); han var dengang Fløjtenist i det kgl. Kapel og
tilligemed Broderen Edvard stod han Gade nær. Hans Ouverture nød gunstig
Omtale af Dommerne og paa en længere Udenlandsrejse uddannede han sit
Kompositionstalent; bl. a. opholdt han sig (før Gade) i Leipzig, hvor han fandt en
interesseret Ven i Rob. Schumann. En Klaver- og en Strygekvartet, to Symfonier,
af hvilke den ene, Idyllisk Symfoni, er skrevet under Indflydelse af Beethovens
6te Symfoni, en Del Sange og Koncertstykket Liden Kirsten syntes en lovende
Indledning til en Kompositionsgærning, der imidlertid aldrig fulgte, idet Helsted
nærmest af praktiske Grunde kastede sig over Sångstudier. Sin Tenorstemme havde
han ladet uddanne af Garcia i Paris, hvem han paa sin Side var til god Nytte
ved sin grundige Musikerdygtighed, og da Helsted vendte tilbage til Kjøbenhavn,
var det for at begynde en Sanglærervirksomhed, der i Forbindelse med Tjæneste
ved det kgl. Theater, hvor Helsted fra 1869—84 var Koncertmester (Dirigent af
Syngestykker og Vaudeviller) og fra 1871 efter Rungs Død tillige Syngemester,
optog al hans Tid og Kraft. Som Sanglærer gjorde han Henr. Rung Rangen
stridig og uddannede mange af de Sangere og Sangerinder, der blev det kgl.
Theaters bedste Kræfter, saaledes Fru Augusta Liitken (f. Skou), Fru Anna
Levysohn, Steenberg og Nyrop. I en Aarrække var Carl Helsted Lærer
(siden tillige Direktør) ved Musikkonservatoriet.

Hans Broder Eduard Mads Ebbe (Mazeppa) Helsted (1816—1900) var
Violinist og i nogle Aar Koncertmester i det kgl. Kapel I denne Egenskab skrev
ban Musik til flere Balletter af Bournonville (Toreadoren, Blomsterfesten i
Gen-zano, en Akt af Napoli), men trak sig tidlig tilbage fra Theatergærningen.
Han var derefter en anset Klaverlærer (i en Aarrække ved Musikkonservatoriet),
kendt for sin omhyggelige Grundighed, sin gennemtænkte Pædagogik og
æstetiske Sans og Smag.

Noget fjærnet fra denne Kreds af Musikere stod den en Smule ældre Hans
Matthison-Hansen (1807—90), Han var født i Flensborg og viste som Dreng
baade Anlæg for Musik (særlig elskede han Orgelspil) og for Tegning. Det
var forat uddannes paa Kunstakademiet, at han kom til Kjøbenhavn, og blev
der Eckersbergs Elev. Imidlertid trivedes ogsaa Musikerlysten, den gamle
Forkærlighed for Orglet blev afgørende, og efter tre Aars Studier kunde Weyse
skaffe ham Domorganiststillingen i Roskilde, i hvilken Matthison-Hansen nu
forblev til sin Død. Sit Ry som Orgelspiller vandt han, da han ved Frederik VI’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 13:59:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilmusikh/2/1061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free