Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hans Dansestykker løber op til over firehundrede. At fremhæve enkelte Danse
blandt en saadan Vrimmel (i hvilken sikkert adskilligt skreves mere ifølge
Forpligtelse end af Lyst) er vanskelig. Personlig Smag og øjeblikkelig Stemning
vil gjøre Udslaget i Valget. Sikkert er det, at Lumbyes særlige Styrke var
Galopper og Polkaer (den Gang en forholdsvis ny Dans), og forsaavidt danner hans
Musik et Supplement til Straussernes Valsekompositioner. Endvidere skrev
Lumbye nu og da nogen Theatermusik, saaledes den ilfulde Slutnings-Galop af Napoli,
Sange til Smaastykker som Berthas Klaver og Den sidste Nat og endelig de for
Børn bestemte Lette Dandse med Text.
Utvivlsomt skylder vi H. C. Lumbye den bedste danske
Dansemusik. Hans uudtømmelige melodiske Opfindsomhed og Lethed
vidner allerede om hans ualmindelige Talent, men hans værdifuldeste
Polkaer og Galopper har ogsaa deres Særpræg, som meget vel kan
betegnes som dansk: straalende godt Humør, munter Livsglæde,
stort og elskværdigt Lune og overalt noget hjemligt og tilforladeligt.
Over Lumbyes Danse som Helhed betragtet vil man vel nu
fornemme en vis gammeldags borgerlig Tone — fra det „gamle Kongens
Kjøbenhavn“. Paa den anden Side er de fri for senere Tiders
plumpe og paatrængende Gadejargon; der er en vis Stil over de
fleste af dem, man kan ogsaa deri læse en Stump Kulturhistorie og
de bedste af dem, hvori Livsglæden faar det frieste og mest
gnistrende Udslag, har kunnet svinge sig op over den Tid, der skabte
dem, og vil længe blive et naturligt Udtryk for glade Mennesker.
Noget overraskende eller betydeligt i harmonisk eller orkestral
Henseende byder Lumbyes Danse ikke paa. Som Musiker staar
han ikke Maal med en Johan Strauss — han virkede jo ogsaa
under forholdsvis smaa Forhold —, men han er i sin Genre ikke
mindre typisk for det glade Kjøbenhavn, end Strauss var det for
det fesche Wien.
Lumbyes Efterfølger i Tivoli blev — noget mod Folkestemningen men med
Gades og Hartmanns Anbefaling — Balduin Dahl (1834—91), der var en flink
Cornetblæser og en flittig Dansekomponist, hvem Heldet nu og da fulgte
(Amerikansk Tappenstreg, Kronprins Frederiks Marsch). Dahl udvidede Programmet
ved „Lørdags Koncerterne” og tog Initiativet til fremmede Kunstneres Optræden
i Tivoli (Dirigenter, Sangere, Virtuoser, Korforeninger). Ved Dahis Død kom
atter en Lumbye i Spidsen for Tivoliorkestret: Georg Lumbye (f. 1843), der
oprindelig uddannet med højere musikalske Maal for Øje (Elev af
Pariser-Konservatoriet) ogsaa har skrevet en Del Danse, navnlig Polkaer. Hans
Efterfølger blev Joachim Andersen (f. 1847), Virtuos paa Fløjte og Komponist for
dette Instrument, som Dansekomponist lidet produktiv. Under ham fortsattes
Traditionerne for Tivoli-Orkestret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
