- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
1030

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

døde d. 18. Juli 1898. — Gennem al Hartmanns Musik gaar en nordisk Tone, og
forsaavidt er den nærbeslægtet med hans Faders Kunst, men forøvrig staar han
Gade nærmere, hvis Lethed i at udtrykke sig i de store instrumentale Former,
han tilegnede sig. Mest selvstændigt Værd har enkelte af Emil Hartmanns Sange,
Ouverturen Hærmændene (i Tyskland kendt og jævnlig opført som Eine nordische

Herrfahrt) og navnlig de
fortræffelige orkestrale Bearbejdelser af
nordisk Folkemusik, særlig
Folkedansene.

August Henrik Winding,
en Præstesøn fra Lolland, født
24. Marts 1835. Gade blev tidlig
hans Lærer og ofrede ham megen
Interesse. Winding lagde sig særlig
efter Klaverspil, hvori han
undervistes af Reinecke og Anton Rée,
og allerede 1851 debuterede han
som Koncertspiller i
Musikforeningen, der i Aarenes Løb ofte
nød godt af hans Spil, der blev
yderligere uddannet af Dreyschock
(i Prag), og som navnlig ved den
fortræffelige sobre Teknik,
gennemsigtige Klarhed og ægte Musikpræg
udmærket fortolkede den klassiske
Klaver- og Kammermusik (som
Windings bedste Ydelse ansaas
almindelig Beethovens G-Dur
Koncert). I en Aarrække hindrede
imidlertid en Nervesvækkelse
Winding i at optræde som
Koncertspiller og i at røgte sin Gærning som Klaverlærer ved Musikkonservatoriet.
I Firsaarene begyndte han dog atter at spille offentlig, og hans udmærkede
Musikeregenskaber hævdede sig fremdeles, uagtet Synet paa og Arten af
Klaverspil nu ved Neuperts Optræden og Lærervirksomhed og ved store udenlandske
Kunstneres Besøg var bleven noget forandret. Windings Kompositioner, af
hvilke de fleste skreves for hans eget Instrument (Koncert, Koncert-Allegro,
Rejsebilleder, Landlige Scener, Præludier i alle Tonarter, Idyller og Legender,
Studier o. s. fr.) har Værdi ikke blot ved den fortræffelige Klaversats, men ogsaa
ved en fin Musikersmag og en vis stilfærdig Inderlighed. I disse og og andre
Værker (en Symfoni, en nordisk Sørgespil Ouverture, en Violinkoncert,
Kammermusik, en Akt af Ballef Fjeldstuen m. m.) er den nordiske Tone fremtrædende
og Paavirkning navnlig fra Gade kendelig. Winding, der havde ægtet en Datter
af J. P. E. Hartmann, døde d. 16. Juni 1899.

Emil Hartmann og Winding er de mest umiddelbare Fortsættere af den
Gade—Hartmannske Stil og vel ogsaa de mest udprægede Repræsentanter for
denne Skole. Men til denne maa ogsaa henregnes Niels Ravnkilde (1823—90),
der (bl. a. i Leipzig) var uddannet til Klaverspiller og tilbragte sin længste Tid
som Klaverlærer LRom; hans ikke ret store Kompositionstalent gav sig Udslag

Flg. 328. Emil Hartmann
i efter en Blyantstegning af Anna Munch).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/1072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free