- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
1033

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dog disse (for den langt overvejende Dels Vedkommende, endnu
levende) Musikere staar næsten alle midt i deres Virksomhed, og
denne henfalder under Samtidens, under
Kritikens, ikke under Historiens Dom.

Derfor skal kun fremhæves nogle
af de Navne, der almindelig anses som
de mere betydelige — saa vidt det kan
ske her, hvor Resultaterne ikke har
fæstnet sig, men alt endnu er Liv og
Bevægelse.

Uden at foregribe Historiens Dom tør det
vel siges, at P. E. Lange-Muller er den af
disse Kunstnere, der indtager den mest
fremskudte Plads. Han, der er født 1850 paa
Frederiksberg, uddannedes — oprindelig bestemt for
Universitetsstudier — af G. Matthison-Hansen og
i Musikkonservatoriet, debuterede som
Komponist med Sange af Sulamith og Salomon (1874)
og udfoldede snart — trods et svageligt Helbred
— en livlig Kompositionsvirksomhed, medens han ingensinde indtog nogen
officiel Stilling i vor Musikverden. 1878 opførte det kgl. Theater Operaen Tove,
senere I Mester Sebalds Have, Spanske Studenter (1883), Fru Jeanna (1891) og
Vikingeblod (1900), desuden Musik til Kaalunds Fulvia, Drachmanns Der var
engang og Ved Bosporus-, af Koncertmusik skal nævnes Suiten I Alhambra.
Symfonien Efteraar, Weyerburg (Tyroler-Idyller for Orkester). Suiten
Meraner-Reigen (for firhændigt Klaver), en Violinkoncert, en Klavertrio, tre Psalmer for
Kor og Orkester m. m., hvortil kommer de nævnte talrige Sange, nogle Korværker
og adskillige Festkantater (særlig til Industriudstillingens Aabningsfest 1888); paa
dette sidste Omraade har Lange-Muller en særlig Ævne, der betegner ham som
J. P. E. Hartmanns Arvtager.

Til Lange-Mullers Jævnaldrende hører: Otto Vald. Malling (Broder til
den fornævnte Jørgen Malling, f. 1848 i Kbhvn.), der har studeret i Kbhvns.
Musikkonservatorium, var Dirigent i Koncertforeningen, i en Aarrække Leder af
Studentersangforeningen, og 1885 blev Lærer ved Musikkonservatoriet (og nu er
dets Direktør). Mallings Kompositionsvirksomhed omfatter alle Musikgenrer —
bortset fra Dramaet —: Symfoni, Orkestermusik, Klaverkoncert, Koncertfantasi
for Violin, større Korværker og Kantater, Oktet, Kvintet, Kvartet og anden
Kammermusik, Sange for en og liere Stemmer, med og uden Orkester, derunder
Salmer og aandelige Sange, og ikke mindst en Række Præludier og
.Stemningsbilleder” for Orgel (Christus, Jomfru Maria og Paulus). Han har endvidere
udgivet en Instrumentationslære. — Victor E. Bendix, født (1851) i Kbhvn.,
Elev af Konservatoriet, uddannede sig som Klaverspiller, men er i de senere
Aar sjældnere optraadt i denne Egenskab. Bendix har gennemgaaende
foretrukket de større Instrumentalformer (tre Symfonier, Nr. I betitlet Fjældstigning
[1882], Nr. II Sommerklange fra Sydrusland — Klaverkoncert, Kammermusik);
men han har tillige skrevet Klaverstykker (for to og fire Hænder) og en Del

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/1075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free