Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa paa sin Vis Udtryk for Livskraften i dansk Musik, og den er
ganske naturlig for en Nation, der i Tal er liden, men som staar i
en aandelig Forbindelse med fremmede Nationer, der er i øjensynlig
Tiltagende. Den naive og umiddelbare, romantisk-nationale Tone
er dermed mere traadt i Baggrunden. Det kunde ikke være andet,
og det forandrer ikke, naar man ser sig om i samtidig europæisk
Produktion og sammenligner f. Eks. Kjeralf og Grieg med Sinding,
Giinka med Glazunoff osv. Men en vis dansk Tone, der dels bringer
Bud fra det særlig danske Naturel og den danske Natur, dels minder
om den „danske” Musiks Førstemænd, Gade og Hartmann, vil næppe
nogensinde forsvinde fra vore Musikeres Frembringelser, og det er
værd at lægge Mærke til, at den ikke er mindst kendelig hos de
betydeligste blandt dem. Det tør vel ogsaa siges, at det Musikfond,
som rammes i den danske Folkevise (navnlig saaledes som man nu
opfatter den) endnu længe kan taale, ja tiltrænge moderne
Kunstneres Bearbejdelse. — Om nogen egentlig „dansk Skole” kan man
maaske ikke mere tale, men det her fremhævede forklarer, at danske
Kompositioner i Udlandet — særlig i Tyskland, hvorhen adskillige af
disse nyere Værker er naaet — omtales snart som meget
nærbeslægtet Kunst, snart som Frembringelser af en egen fremmedartet Farve.
Paa den udøvende Musiks Omraade kan dansk Tonekunst fremvise en Række
fortræffelige, højtuddannede Musikere, medens den mere virtuose storstilede Form
for reproducerende Musik, der giver Verdensnavn, kun sjælden er faldet i danske
Musikeres Lod. Vi har hverken haft nogen Jenny Lind eller Ole Buli1.
Det forrige Aarhundredes første Halvdel havde en ganske betydelig Rigdom
paa Klaverspillere — om man saa tør sige — i mindre Stil: Fru Wernicke,
Fru Tutein, f. Siboni, Bernhard Gourlænder, Nic. Gerson, Conrad
Luders,DavidNoach,Ad. Nathan og Ni c. Berendtm.fi., men det betydeligste
og indflydelsesrigeste Klavertalent i den ældre danske Musik var ubetinget
Anton Rée. Han fødtes i Aarhus (1820), studerede Klaverspil baade i Hamburg,
Wien og Paris og vandt straks, da han kom hjem (1842) efter endte Studier,
stort Ry, ligesom han blev en meget søgt Lærer. I en længere Aarrække var
han Kjøbenhavns mest ansete Klaverspilier og i et Par Aartier en hyppig
Solist i Musikforeningen-, ogsaa til Konservatoriet knyttedes han en Tid som
Lærer. Rée, der døde 1886 i Kjøbenhavn, har udgivet ikke faa, mest
instruktive Klaverkompositioner. Han repræsenterede som Klaverspiller den elegante
Stil, der i den store Verden knyttes til Navne som Kalkbrenner, Field og
Mos-cheles. En rapid og smidig Fingerteknik, et gennemsigtigt, omhyggeligt
fraseret Spil, Løbenes og Skalaernes „udsøgte Perlerader" og Anslagets Finhed og
1 I denne Forbindelse kan gøres opmærksom paa, at ikke faa danske udøvende Musikere har
fundet deres væsentlige eller endog udelukkende Virkekreds i Udlandet — foruden de alt
forannævnte som Kellermann, Brødrene Hillebrandt m. fL — saaledes Klaverspillerne Fritz
Hartvigson , Cornelius R U bner, Em.Wad, Cellisterne C. Philipsen, Rob. Hansen
Nebelong, Henry Bramsen og Herman Sandby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
