Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forandrer, fornyer dem. Over alt menneskeligt, og alt guddommeligt
med, raader Forvandlingens Lov. Den dræber ubønhørligt vore
helligste Følelser, men den lader dem ogsaa opstaa til nyt
Liv i nye Former. I de to Ord har IBSEN fundet et nyt Udtryk
for en af Tidens Tanker, hemmelighedsfuldt og mangetydigt som et
religiøst Symbol. Hør, hvor han tumler med det som en
dialektisk Filosof:
Allmers: Forvandlingens lov kunde kanske holde os sammen alligevel.
Rita: Der er forvandling i mig nu. Det føler jeg saa pinefuldt.
Allmers: Pinefuldt?
Rita: Ja, for der er som en slags fødsel i det ogsaa.
Allmers: Det er det. Eller en opstandelse. Overgang til høiere liv.
Rita: Ja, — med forlis af hele, hele livets lykke.
Allmers: Det forlis, det er just vindingen, det.
Rita: Aa, talemaader! Herregud, vi er da jordmennesker, alligevel.
Allmers: Vi er lidt i slægt med hav og himmel ogsaa, Rita.
Hav og Himmel, det er Evighedens altfavnende Symboler; i
dem aabenbarer Guden sig som i et Speil og en dunkel Tale. Og
Kjernen i den Lære, som Mesteren forkynder os i dette Drama, er
denne, at den uafladelige Forvandling, som de menneskelige Følelser
er underlagt, nødvendigvis vil føre os til at søge en dybere
Forklaring paa vort Livs Mening og Maal. Vi kan ikke, om vi aldrig
saa meget vil, nøie os med at være bare Jordmennesker. Vort
Liv gjennemkrydses af mørke, gaadefulde Hændelser, — som trodser
alle vore Forsøg paa Forstaaelse. Og da gjælder det at kunne
se "opad, — imod Tinderne. Mod Stjernerne. Og imod den
store Stilhed."
IBSENS næste Skuespil, „John Gabriel Borkman", der udkom i
1896, har intet af den milde medmenneskelige Stemning, som hviler
over "Lille Eyolf". Der staar et Pust af Kulde, af et haardt,
stolt, foragtfuldt Sind ud af dette Skjæbnedrama. Det fører
os tilbage til hine lidenskabelige, alt vovende, stumt lidende
Karakterer, som han med Forkjærlighed fremstillede i sine
Ungdomsverker, bedst i "Hærmændene paa Helgeland."
John Gabriel Borkman er en Bergmands Søn. Den Musik,
han tidligst hørte, var Malmens Sang i Gruberne, naar den løsned
sig under Hammerslagene for frigjort at stige op i Dagens Lys og
tjene Menneskene. Dernede i Dybet hørte han Magtens Kilder risle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
