Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson - Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skildre en af Livets farligste. Fiender, en Type paa ond Vilje og
Ødelæggelseslyst. Men hun er ikke ond, siger hun selv. Hun
vil bare more sig. Desværre bestaar hendes største Moro i at
gjøre Folk ulykkelige. Selv mener hun, det kommer af, at hun
kjeder sig saa syndigt blandt Familien paa Storhove. De er
allesammen mer eller mindre nøgterne Arbeidsmennesker. De befinder
sig vel i den daglige Ensformighed. Men hun er noget af en
Kunstnernatur, en urolig Sjæl, fuld af gale Indfald og Stemninger.
Hun lider rent ud ved det, som er de andres Lykke. Hun maa
finde paa noget, som kan skræmme op disse uudholdelig
fornuftige Mennesker. Hun har desuden ogsaa den Grund til sine
forrykte Paafund, at de skal hjælpe hende til at slippe ud af
Familielivet. Hun vil til Paris. Hun vil være der, hvor Livet er
Spænding og Uro, hvor hver Dag bringer noget nyt. Og did
naar hun ogsaa tilslut, — men rigtignok holder hun først paa at
komme i Politiets Vold.
Kunstnerisk set virker Maria altfor grelt og grovt. Vi faar
næsten aldrig se hende i Hvile, i Udvikling. Og det er jo hendes
ubevidste Væsen, hendes Stemningsliv... Handlingens Frø i Tanken,
som Digteren vil stemple. Livet er nemlig ikke forsvarsløst mod
slige som hende, som Margrete Ura rigtig bemærker. En Figur som
Maria trængte Romanens brede Ramme om sig for at kunne gjøre
sig gjældende og faa fuldt Lys over sig. I Dramaets knappe Form
virker hun, ret som det er, helt abnormt.
Men det er heller ikke denne Maria, som staar i første Række,
naar vi tænker tilbage paa Menneskene i dette Skuespil. Det er
Margrete Ura, Husfruen, — en af BJØRNSONS skjønneste
Kvindeskikkelser. Hun er som en Inkarnation af selve Modernaturen,
fra hvem al Livets Varme strømmer ud over Gode og Onde,
Retfærdige og Uretfærdige. Hun kan værge, hun kan frelse os alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
