Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Spænding vender vi Bladene i siste Kapitel, hvor deres høitide-lige Bryllyp stadig rykker nærmere ... Men nei, det skulde ikke blive til Lykke Han vover ikke at sammenknytte hendes unge skylclløse Liv med sit angstfulde, altid truede. En Dag findes hans Lig i Fossen. En Skikkelse som Dyre Rein minder os som nævnt ofte om de helt naturbundne Menneskevæsener, JONAS LIE fører frem for os i sine Eventyr. En saadan Karakter vilde man i gamle Dage kaldt dæmonisk. Men den Bog, vor Digter udgav Aaret efter, Dramaet "Lindelin," er heltigjennem bygget paa Eventyret af samme Navn i anden Samling af "Trold." Det er det eneste af LIES Skuespil, som staar paa Høide med hans bedste Romaner. Et Eventyrspil har han kaldt det, og der er en løssluppen Lystighed, et overlegent Humør i det, som har noget af den store Komedies befriende Festivitas over sig. Men under sin halvt fantastiske, halvt sindbilledlige Iklædning rummer dette Stykke mere Realitet end adskillige grundige og alvorlige realistiske Romaner. Det føles sandt og rammende, som var det taget lige ud af Dagens Virkelighed. Atter stadfæstes det gamle Ord: Was sich nie und nirgends hat begeben, das allein veraltet nie. I formel Henseende er Stykket svagt, — eller, rettere sagt, det er ikke ét, men fire sideordnede Stykker, som alle fortæller den samme Ægteskabshistorie. Allerede ved Slutningen af første Akt kjender vi Lindelin ud og ind. Men hver af disse Akter er skrevet med sligt Liv og Lune og med en vidunderlig sproglig Friskhed, saa det hele virker som Kunstens altid forbausende Eventyr. I Lindelin har JONAS LIE givet os en levende Inkarnation af det onde, kolde, troløse i Kvinden. Hun er Sfinx og Slange i én Person, men mere skildret som Eventyrets urmenneskelig naive Forlokkerske end som de dæmonisk kloge og sanselige Heltinder i visse moderne Romaner. Lindelin er først gift med den brave Skipper Enochsen, en rødskjægget Kjæmpe, som hun triller om sin Lillefinger. Efter ham følger en Kjøbmand, en Krigsmand, en Præst og tilslut en Berider. Hvert af disse Ægteskaber begynder med den vildeste Kjærlighed fra begge Sider. Hun driver sit katteagtig kokette Spil med de forlibte Mandfolk, lyksaliggjør dem efter Tur med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>