Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aa byggja eit nyt Rike. Ovarium Verdi, ovanum Naturen, ovanum
det høgste Dyr, inni oss sjølve byggest det Rike der Rettferd bur.
Der fær det vonde sin Dom og det gode si Løn; og der finn me
Faderen".
Dog — Aandens og Frihedens Lov er kun for den Enkelte, for
at bruge SØREN KIERKEGAARDS Udtryk. Det Menneske, som vil
følge den, maa i sit Hjerte have sagt sig løs fra Verden og alt
dens Væsen. Og en slig indre Frigjørelse er det, som er fremstillet
i denne Bog. Dette er ikke Poesi for den varmblodige, levelystne
Ungdom. Alle Tanker og Overveielser i "Den burtkomne Faderen"
er præget af en Stemning af rolig Betragtning og Tilbageskuen paa
Verdens Larm og Forvirring. En mildtdømmende, altforstaaende
Livsvisdom har her givet sig et dybt og skjønt Udtryk. Den, som
her taler, synes sikrere paa sin Tvil end paa sin Tro, — kanhænde
er det netop det, som lægger denne sanddru, inderlige Tone over
hvert Ord, han siger. Ingen af Digterens Bøger turde give et saa
tilforladeligt Billede af Mennesket ARNE GARBORG.
Forud for disse to Verker ligger GARBORGS friske og
melodirige Digtcyklus "Haugtussa" (1895). Den er anlagt som en lyrisk
Fortælling med den synske Veslemøy — deraf Navnet Haugtussa
— som Hovedperson. Men det episke Moment er kun flygtig
udviklet. Hovedsagelig er "Haugtussa" en Skat af Sange og
Stemninger. De har enslags Bebuder i de kraftigt malende
"Kolbotn-Brev", hvor GARBORGS lidenskabelige Naturfølelse for første Gang
fik et fuldtonende Udtryk. Ogsaa de var væsentlig Lyrik, en
fritformet, stemningsrig Prosa. Dengang vented vel ingen, at han
nogle Aar efter skulde besynge Hjemjorden og Fædrelandet i
klingende Vers. Digtet har sine Rødder baade i Folkevisen og den
WELHAVEN’ske Romantik.
Forspillet anslaar den vemodige Grundtone:
Til deg, du Hei og bleike Myr
med Bukkeblad,
der Hegre stig og Heilo flyr,
eg gjev mit Kvad.
Til deg, du visne Lyng um Haug,
der Draumar sviv,
eg gjev min Song um Dimd og Draug
og dulde Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
