Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Som et muntert Modstykke til disse høitidsfulde, melodiske
Strofer nævner jeg Skildringen af Julelaget i andet Afsnit. Den
giver hele Dansens Stemning, den indestængte, explosive Vildskab
hos denne sterke, tungblodige Ungdom, Livslysten, som endelig faar
Udbrud, den lyse Glæde og den mørke Drift. Man hører de
tunge, taktfaste Støvletramp, de hidsige, skjærende Feletoner, ...
det er, som al denne Brand i Blodet puster os varmt i Ansigtet og
lægger sig for Brystet —
Og rundt dei sviv
i laage Rom
med Kopp og Hiv
og Fele-Ljom,
og Guten rak
i faste Tak
si staute Gjente svingar.
Dei stormar paa
med Kast og Spenn
fraa Kraa til Kraa
so Duren stend;
og Drengen blid
med Drosi si
um sæle Hjaasvæv’ tingar.
Men Gjenta vår
med Smil og Spott
gjev snøgge Svar
til Glis og Laatt;
og Øle renn,
og Blode brenn,
og Slaatten kved og klingar.
... Tyst og gjemt i sin Krog sidder Veslemøy og ser paa
den vilde Leg. Hun skuer alle disse Mennesker ind i Sjælen. Og
for hendes synske Sans forvandler de sig til Skikkelser og Skygger
af Dyr og Trold. Digteren synes at have levet sig helt ind i den
Verden, som færdes i de lavloftede Rum, og han tumler sig i
Folkehumorets kaadeste Indfald. —
Overordentlig indtagende er et Digt som "Veslemøy lengtar."
Det har al Folkevisens Umiddelbarhed og naive Ynde. Og en
Varme, en rørende Inderlighed i hvert Ord! Et andet af Bogens
skjønneste Poesier er "Mot Soleglad", hvor Digteren taler i eget
Navn. Her har GARBORG fundet et henrivende Udtryk for
romantisk Naturfølelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
