Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890-1904 / 52 (1905) Author: Carl Nærup Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amalie Skram - Jens Tvedt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den ligeoverfor den utrolige Mangel paa Forstaaelse og
Anerkjendelse, som er den eneste Tak, hun har høstet for sit
Forfatterskab fra Fædrelandets Side. Noget senere kom første Hefte af
en stort anlagt Roman: „Mennesker". Dens videre Udgivelse er
hidtil blevet hindret af Sygdom.

JENS TVEDT

JENS TVEDT er Vestlænding,
som de fleste af vore
Landsmaalsforfattere. Han er født paa
Gaarden Tveit i Omvikedalen,
Kvindhered, den I4de Juni 1857.
Slegten er af dansk Oprindelse.
Hans Hjembygd nævnes som en
af Vestlandets skjønneste; — i
„Godmenne" har han skildret
den, som den ligger i Sommersol
og Søndagsfred og speiler Bøer,
Li og Fjeld i den sortblanke Fjord.
Her vokste den vordende
Digter op som en glad og vilter
Gut. Hans Lyst var at rende
i Fjeld og Ur, — og saa sidde
paa Faderens Fang og høre
Eventyr og Historier. Læse vilde
han ikke. Og han var ti Aar gammel, før han kom paa Skole.
Nu vaagned imidlertid Læselysten. Og snart var han blevet saa
glad i Bøger, at det var Uraad at faa nok af dem. Alt slugtes
graadig. Mest glad var han i Snorre, som Faderen eiede i Aalls
Oversættelse, og i Bibelen. Han rykked fort fremom sine
Kamerater i Skolen, og af Indtrykkene fra Læsning og vaagnende
Ærgjerrighed fødtes Digterdrømme. Han begyndte at skrive løs for
Alvor og var allerede som Fjortenaaring saa heldig at faa et af
sine mange Produkter trykt i Barnebladet „Hjemmet og Skolen".
Men sligt Held havde han ikke ofte. Og saa fandt den
unge Digter paa en meget original og menneskevenlig Udvei til
at faa sine Arbeider publiceret. Han gav sig til at udgive et Blad,
som han selv skrev helt og holdent og desuden expederede frit
og franko til alle, som vilde have det. Det hed først „Harengjen",

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>