- Project Runeberg -  Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890-1904 /
61

(1905) [MARC] Author: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alvilde Prydz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Inderst inde er de kolde og udslukte. At sætte sig ind i et andet
Menneskes Sind er dem umuligt. Men ellers er denne Doktor
temmelig overfladisk skildret og neppe synderlig forstaat.
I „Faa Fuglvik" har vi saa Fortællingen om, hvordan han
maa trælle og bøie sig for den Kvinde, som blir hans anden
Hustru, — en nogt romanagtig og ikke overdreven interessant
Dame. Det bedste i denne Bog er Slutningskapitlet. Her faar vi
se den forhenværende stolte Idealist som en forkommen, havareret
Drømmer, en forpjusket og vanstelt Ægtemand. Det er under et
Møde med en gammel Ungdomsven, at han pludselig ser sig i
hele sin Elendighed. „Der skal saa meget til at leve, du," siger
han; „de, som prøver paa det, de gaar saa istykker, at ingen kan
samle dem sammen igjen! Af Genialitet blir der undertiden
Uduelighed, af Kræfter Usseldom!" Og som han sidder her, som
en færdig, slukket Mand, øver han sit eneste fornuftige
Frigjørelsesforsøg, idet han drikker sig en Rus i Vin, Musik og gamle
Minder. „Skaal du, min Barndoms Meddrømmende, min
Manddoms forhaabningsfulde Ven i det fjerne, du levende Minde om,
at jeg har villet være Menneske, og tilsist min Ødelæggelses
Beskuer! Skaal for alt, hvad der faldt sammen! Jeg drikker
mine Døde til!"
I 1892 udgav ALVILDE PRYDZ en Samling Noveller — blandt
dem det eiendommelige Livsbillede „Arnak" — samt Romanen
„Mennesker". Aaret efter fulgte som enslags Fortsættelse af denne
Romanen „Drøm". I disse to Bøger fortælles et Ægteskabs
Historie. Den første fremfører en vrimlende Mangfoldighed af
Figurer, tilhørende Hverdags- og Dusinmenneskets talrige Orden.
I „Drøm" er det Parret Helene Ørn og Knut Gripp, hvis Udvikling
vi følger gjennem Samlivets naturnødvendige Konflikter. De to
skal ikke vorde ét Kjød, som det heder i Vielsesritualet, men naa
frem til at blive to helt frie og fuldstændige Mennesker. I intet
af sine Skrifter har Forfatterinden sat sig et saa høit Maal. Hun
vil vise, hvorledes to betydelige, hver for sig sterkt udprægede
Individualiteter gjennem den Sjælenes Kamp, som Ægteskabet er,
vinder frem til sit sande Selv. Først gjennem en slig
Lutrings-og Renselses-Proces, blir den Enkelte en Personlighed, som hører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:28 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolih2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free