Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alvilde Prydz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bør vist være, som de er, hvis de skal holde det ud. Og denne
beskedne Sandhed turde være det bedste Udbytte af denne Bogs
mange ordrige Diskussioner.
Med Romanen „Gunvor ThorsdattertilHærø" (1896) slog ALVILDE
PRYDZ først helt gjennem hos det store Publikum. Det er en
Skildring fra Nordland, lyrisk og pompøs, — særlig fremragende
som stilistisk Kunst er den pragtfulde Ouverture. I Titelfiguren
har vor Forfatterinde søgt at give en Inkarnation af en stolt,
viljesterk, trofast og myndig Kvinde. Med enkle, klare Linjer er
denne sterkt idealiserede Skikkelse sat ind i den mægtige Natur,
hvor hun hører hjemme.
Efter denne Bog fulgte nogle mindre Arbeider: „Sylvia", en
Novelle, og „Blade", en Samling Reiseskizzer, i 1898. Aaret efter
et treakts Skuespil „Aino". Saa i 1902 atter en stor Roman: „Det
lovede Land".
Denne siste Bog ligner „Gunvor Thorsdatter" deri, at den,
mere giver Naturstemning og Reflektionslyrik end virkelig
sammenhængende Menneskeskildring. Dens bedste Indhold er en Række
Digte i Prosa, udformet med sjelden Sprogkunst og rummende
en tungsindig, mystisk Livsvisdom.
Ogsaa i denne Roman er Hovedpersonen en Kvinde, men af
en helt anden Type end den, ALVILDE PRYDZ tidligere har behandlet.
Thore Thammers, — saa heder hun virkelig — er intet skinnende
Dydsmønster. Hun er af de problematiske Karakterer, uharmonisk,
ulykkelig — brødebetynget. Hun har ikke orket bære Livets
Skuffelser og Fattigdom. Alt tidlig fandt hun ud, at hun ikke
længer elsked sin Mand og sine Børn — og hun sneg sig bort
fra Rettens Vei som de daarlige Kvinder. Og Fortællingens Maal
er at vise, hvordan hun gjennem indre Kampe og Selvarbeide,
hjælpes „henover de mørke Veie ... mod det Fremtidens Land,
hvor alt blir bedre, fordi man har lært at lade hinanden lide
mindre."
Kunstnerisk set er denne Bog et yderst svagt og
utilfredsstillende Arbeide. Den synes at være skrevet fuldstændig uden
Plan og Beregning. Ikke ét Afsnit, ikke et eneste Kapitel er
virkelig bygget op. Og det kan lidet hjælpe, at Mangelen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
