Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Siste Tidsrum 1890—1904.
Sultens „glade Vanvid" i de klare Høstdage viger for den
sorte Haabløshed under Vinterhimlens onde, graa-vaade Mørke.
Fortvilet sidder han Dagen lang paa sit Værelse nede i det usle
Logihus i Vaterland eller streifer om i- Gaderne og piner sin
Hjerne for at finde hine sjeldne kostelige Ord og Billeder, der
alene kan udtrykke, hvad hans Sanser har fornemmet og Sjælen
skuet . . ., og som i gunstigste Fald lader sig sammensveise til
en Føljeton paa nogle Kroner. — Overalt forfølger Sulten ham,
og Feberen jager gjennem Blodet. Han blir ulykkelig, uudholdelig
ømtaalig. Hans Nerver er rent forstyrrede. Han maa sidde og
skrive med Kluder om Hænderne, mens der flammer for hans
Øine „et vanvittigt Baal af Straaler, en antændt Himmel *og Jord,
Mennesker og Dyr af Ild, Bjerge af Ild, Djævle af Ild, en Afgrund,
en Ørken, en Alverden i Brand, en rygende yderste Dag" . . .
Sulten gjør ham tilslut rent forrykt. Han forhærder sig i
sit Hjerte mod al Skamfølelse, stjæler fem Kroner, bespotter og
bespytter Gud med de skrækkeligste Ord, hans fanatiske Hjerne
kan finde op, udtænker sig de værste Synder og Forbrydelser at
begaa, farer som en løssluppen Sindssyg gjennem Byen, udpønsker
og iverksætter de underligste Streger mod hvemsomhelst, oplever
umulige Eventyr . . . Indtil han endelig en Dag paa en af sine
Togter tumler ombord i et Skib, forhyrer sig og reiser sin Vei,
mens „Vinduerne lyste saa blankt Lfra alle Hjem" i Byen, hvor
han havde udstaat alle Nødens og Angstens og Forladthedens
Kvaler.
Det var en i nordisk Litteratur ny Form for
Menneskeskildring, som denne Bog gav os. Intet gjennem forskjellige
Udviklingsfaser udfoldet Livsløb med Forhistorie og kunstmæssig
komponeret Slutning. Her var en Figur grebet ligesom i
Flugten og holdt fast til Beskuelse og Ransagning, indtil vi
var færdige med den. Man maatte kalde denne Skildring
psykologisk, forsaavidt den helt var anlagt paa Fremstillingen af
indre Oplevelser, af Sindstilstande og Stemninger; men det var
unægtelig et yderst flygtigt, et lyrisk og vilkaarligt Sjælemaleri.
Denne Psykolog er altfor ofte en lystig og underholdende Causeur,
som morer, os og sig selv med de mærkeligste og skøieragtigste
Paafund. Der er en tydelig Dobbelthed i hans Livsbetragtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
