Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ioo Siste Tidsrum 1890—1904.
den letvint nok afsted, det kræved ingen Omtanke, ingen
Anspændelse; men naar hans Hjerne var fri, tog den fat paa andre Ting,
han glemte stadig at styrte sit Læs paa det rigtige Sted og holdt
paa at bringe fuldstændig Forstyrrelse i Rydningsarbejdet i Dakota.
Ikke bedre var det gaat ham som Sporvognskonduktør i
Chicago. Han kunde Navnene paa de Gader, som passeredes, til
Fuldkommenhed, i Orden og Rækkefølge, forfra og bagfra. Dem
tog han ikke feil af, og han sang dem ud med en kraftig og
vellydende Røst, som mangen Konduktør kunde misunde ham. Om
Dagen havde han desuden Gadeskilterne at konferere med. Men
naar Mørket kom, og han af en eller anden Grund ikke havde
observeret, at en af Gaderne i Rækkefølgen var passeret, da var
han i det fuldstændigste Vildrede. Han var komplet blottet for
Stedsans, og det var ham ikke paa nogen Maade muligt at orientere
sig og vide, hvor han var, før han kom til Endestationen.
Han tog op et Gadenavn i Rækkefølgen paa maafaa og sang
trøstig ud. Man kan tænke sig de Chicagoborgeres Forbauselse,
naar de blev sat af Sporvognen paa de umuligste Steder. De
havde sendt Klage til Kompaniet."1)
:«. Efter „Sult" fulgte „Mysterier" (Høsten 1892). Det er Hamsuns
mest formløse og usammenhængende Bog. Et besynderligt, snart
blødt dæmpet, snart brutalt larmende Potpourri af alle mulige
Melodier, et uordnet Mellemhverandre af Lyrik, Romanfragmenter,
Dagbogsbekjendelser, galgenhumoristiske Aforismer og bittertlystige
Udfald mod Tidens Storheder. Intet er her utvilsomt — uden
Digterens Forsæt at ville være til det yderste gaadefuld og
excentrisk. Det er da ogsaa lyktes ham ganske godt. Ja, hvad bedre
er, han er eie 516 Sider igjennem oftest ligefrem straalende
for-nøielig. Denne Vrimmel af Strøtanker og Indfald er henkastet
med en slig Overflod af Aand, Fantasi, Vid og Lystighed, at man
neppe et eneste Øieblik faar Tid til at blive træt. Kun synes
Titelen „Mysterier" lidt for høitidelig. „Mystifikationer" vilde
passet bedre.
Fremstillingsformen i denne „Roman" er væsentlig den samme
*) Cecü Krøger i Dagbladet, Jan. 1903.
„Mysterier".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
