Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 ’ Siste Tidsrum 1890—1904.
som giver ..Kong Midas" Værd og Betydning. I dette Stykke
udtaltes for første Gang den yngre Slegts Protest mod det
rod-løse Idé-Sværmeri, det tomme Moralpræk, den almueagtige
Spidsborgerlighed, hvori Ottiaarenes høitflyvende Idealisme holdt paa
at løbe ud. Den norske Liberalisme var krænget om til sin
Karikatur.1) Allerede dengang var det vanskeligt at se nogen
Forskjel mellem de to ledende Partier i Landet. De var begge lige
velklædte. (..Det store Lod"). Men de gamle digre Ord lød
stadig med samme brautende Klang: „Frihed og Ære og Selvstændighed
og Sædelighed og Ansvar og Kald og Sandhed/’
Alt dette usande, frasefyldte Væsen er inkarneret i Stykkets
Hovedperson, Redaktør Johannes Ramseth. Han er Landets store
Mand, Føreren for clet saakaldte frisindede Parti, som han
tyranni-serer, og i det daglige Liv allevegne paafærde med moralsk Tugt
og Tilsyn. Som digterisk Skikkelse har Ramseth den Svaghed, at han
virker grovt usandsynlig. Han er bare dum, brutal indbildsk,
anmassende, plebejisk, — bare modbydelig. Men en slig Person
kunde aldrig blive den almægtige Leder for et Parti, —-ja han
kunde neppe vinde et eneste Menneske. Det er knapt nok, at vi
kan drive det til at hade denne Figur, saa fladt ensidig og
egen-skabsløs er han formet. Og Had skulde han da kunne vække,
ellers er han fra Digterens Haand helt forfeilet.
Stykkets Tendens er nu at vise (paa en lignende Maade som
i „Vildaanden"), hvor forfærdelig farlig en slig selvglad prækende
Idéfanatiker, som gaar omkring og bare hører Duren af sine egne
Ord, er for de mange svage, troende og tillidsfulde Menneskesind.
Han, som altid taler om ide andre, om Folket, om Ungdommen, er
uendelig uvidende om, hvad der foregaar selv hos de ham
Nærmest-staaende. Og i sin egenretfærdige Blindhed og Dumhed
tilintet-gjør han en god og skyldløs Kvindes Livslykke.
„Kong Midas" er dog ikke bare Udtryk for en aggressiv
Opposition mod den hjemlige frihedsfiendtlige Liberalisme, den er ogsaa et
af de første Vidnesbyrd om den nye Aandsretning, som under
Tilknytning til nogle af Friedrich Nietzsches Skrifter øvede stor
Indflydelse paa 1890-Aarenes norske Litteratur. Garborgs „Trætte
T) Se herom den ypperlige, aandfulde og veltalende Brochure: „Demokrati eller Almue ?"
Et Foredrag holdt i det norske Studentersamfund af J. D. Irgeiis Hansen (1890).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
