Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Siste Tidsrum 1890—1904.
kontor og dettes Chef, en ligesaa talentfuld som karakterløs
Journalist. Men de følgende Akter glider saa besynderlig ud i en
Taage af Uvirkelighed og Usandsynlighed.
? HEIBERGS siste Samfundssatire er den farcemæssige Bagatel
„Kjærlighed til Næsten" (1902). Her er der ikke meget igjen af
den hellige Harme i „Tante Ulrikke". En blaseret Haan over
Tidens altruistiske Idealer, sat ind i et Familie-Interiør af en
overdreven og humørløs Forlorenhed — voila tout.
Sit ypperste digteriske Arbeide øver HEIBERG i disse Aar
(1896—1902) som Journalist. Fra Høsten 1896 tog han fast
Ophold i Paris, og siden har han, fraregnet nogle kortere Ferier,
regelmæssig skrevet Føljetoner til Verdens Gang. Disse Artikler,
som behandlede alle mulige Dagens Spørgsmaal: Politik, Litteratur,
Kunst, Samfundsproblemer, kan i den sproglige Udformnings
Mesterskab, i spillende Fantasisyn, i Aand og Vid fuldt ud maale sig med
hans bedste Dramaer. Ingen har skrevet bedre Causerier i et norsk
Blad. Heller ikke har der nogensinde tumlet sig en saa uafhængig
og respektløs Aand indenfor vor dystert alvorlige og monotone
Dags-presses Enemærker. Det skulde da være A. O. Vinje. Stor
Synd er det, at vi ikke faar disse Artikler samlet som Bog. Det
Udvalg af dem, som kom i 1900 under Titelen „Pariserbreve",
bragte saa altfor faa, og langtfra de bedste. Og siden har vor
Digter skrevet en Mængde nye.
Høit over GUNNAR HEIBERGS øvrige Arbeider rager de to
mærkelige Dramaer: „Balkonen" (1894) og „Kjærlighedens
Tragedie" (1904).
Rent kunstnerisk set hører disse to Tankedigte om Kjærlighed
til vor Litteraturs rigeste og skjønneste Verker.
Indholdstun-gere eller pragtfuldere Repliker er ikke formet paa norsk
Sprog. I Ordenes Sang og Klang, i Billedernes sjeldne og
sjælfulde Oprindelighed, i dristigt og dybt Fantasisyn paa de evigt
menneskelige Ting staar disse Skuespil jevnbyrdig med den
ypperste moderne Poesi.
Det var alt dette nye og egenartede i Balkonen, som ved
dens Fremkomst virkede saa henførende paa unge modtagelige
„Kjærlighed
til Næsten".
„Balkonen",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
