Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg.
lighedens Tragedie" er det .helt gjennemførte Drama om, hvordan
Elskoven som den utæmmede og utæmmelige Naturmagt bryder
ind i et jevnt, borgerlig lykkeligt Ægteskab og lægger det øde.
Karen, Hovedpersonen i dette Skuespil, er ingen Julie, —
ingen skjøn, sjælløs, forlokkende Hun, som bare aander for"
at tænde Mænds Attraa i Brand. Karen er den sterke, rige,
helt hengivne Kvinde, for hvem Kjærligheden til den Elskede
er selve Livet. Slap han hende, siger hun, faldt hun lige ned i
Afgrunden med engang. Hun kan ikke bære den Livets
Fattigdom, som bestaar i at vænne sig til det nye og skiftende, som
Aarene bringer. Hende har Kjærligheden gjort til et andet
Menneske, eller rettere sagt først til Menneske. Før den kom, var
hun den 25-aarige Dame, som helst vilde gjemme sig væk i
Kakel-ovnskrogen og blive der i Ly for Livets Storme. Alt i Verden
var hende uvedkommende og ligegyldigt.
Hvilket dybt Greb ned i det evigt kvindelige — eller rettere
sagt i det bedste menneskelige! — er ikke denne Skildring.
Nyt er Motivet ikke. Rita i „Lille Eyolf" oprører sig paa samme
Maade mod den ubønhørlige Forvandlingens Lov, som de
menneskelige Følelser er underkastet. Og i „Kunstnere" har HEIBERG
ladet den unge Digter gjennemgaa noget lignende. Ogsaa
for ham er den store Rædsel denne, at Kjærligheden skal dø
i hans Hjerte. „Har Kjærligheden," siger han, „maattet vige
bare et Sekund, da kommer den ikke igjen, eller den kommer ikke
igjen, som den var". Det nye og store ved vor Digters siste Verk er
den tragiske Patos, hvormed Motivet er gjennemført. HEIBERG har
vovet at følge Karens Lidenskab til den Grænse, hvor den slaar
om i Undergangs vilje: Er det ikke skjønnere, at Kjærligheden
dræber, end at den dør? Og det er et sandt Ord det gamle, at
enhver Passion vil sin Undergang. Hartvig Hadeln, Grubleren i
Stykket, sigter dybt, naar han siger: „Af Legemets Delirier kommer
Skamfølelsen. Af Skamfølelsen kommer Hemmeligheden. Og af
Hemmeligheden kommer det, som vi kalder Sjælen i
Kjærligheden. Men naar vi røber Hemmeligheden, blir det kleint med
Sjælen." En saadan Udvikling er skildret med brutal og
overmodig Uforbeholdenhed i „Balkonen"; med sørgmodig og bitter
Sanddruhed i Historien om Fennimore i „Niels Lyhne". Men det
[-.Kjærlighedens-]
{+.Kjærlig-
hedens+}
Tragedie".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
