Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne - Sigbjørn Obstfelder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigbjørn Obstfelder. 165
Faa Menneskens Træ —
et raaddent Blad,
stødt ud af det friske Løv
— synker jeg langsomt,
daler jeg langsomt —
mod Jordens Skjød.
Naar Vinden sukker gjennem Skovene,
og jeg daler mod Jord,
jeg livløse Blad,
ser jeg mig træt mod Himlen,
Tomhed!
Ja, ovenover er der kun
det tomme Rum,
og under mig er Graven.
Ogsaa SIGBJØRN OBSTFELDER døde ung, — knapt 34 Aar
gammel *). Og han fik ikke skrevet meget i sin korte, modgangsfulde
Tilværelse. Men de fem-seks smaa Bøger, som rummer hans hele
Produktion, er fra første til siste Linje præget af en saa egenartet
og inderlig Selvstændighed, at de vil være uforglemmelige for
hver den, som i al Kunst søger det sjeldne og oprindelige
Menneske. Han var en Ensom i norsk Litteratur ved sit naive
Dybsind og sin altid religiøst bevægede Grubien. Han saa
Uendeligheden i det mindste, i Støvfnugget, som blinker i Solen.
Han fornam Evigheden i det flygtigste Pust af Liv, som drog
ham forbi. Og i alt, han skrev, tumled han med de største
Spørsmaal. Digtning og Kunst betydde for ham Forkyndelse af
de høieste Idealer, — et helligt Præsteembede, viet til Forstaaelse
og Forherligelse af alt menneskeligt.
I den nydelige Novellette „Liv" fortælles om en halt Maler,
som bor paa et usselt Kvistkammers i et gammelt fattigt og
forfaldent Hus. Paa hans Bord staar Portrætter af russiske Digtere og
tyske Socialister. Og rundt om paa Rummets skraa Vægge hænger
Malerier med mørke Himle, Ørkener, sort Hav ved Nat, tung-
*) Han var født i Stavanger 2ide Novbr. 1866. Blev Student i 84 og studerede i nogle Aar
Filologi. I 88 gik han ind som Elev paa Chr.a tekniske Skole og drog Vaaren 90 til Amerika
for at bryde sig en Bane som Ingeniør. Men allerede Aaret efter kom han nervøs og forpint
tilbage til Norge. Sommeren 92 offentliggjorde han i „Samtiden" nogle „Rytmiske Stemninger",
som vakte adskillig Opmærksomhed. Fra nu af levede han mest et ustadigt Reiseliv. Han
flakkede om i Danmark, Tyskland, Frankrige, Italien, England. Produktionen var sparsom.
Indtægterne smaa og uvisse. Han døde i Kjøbenhavn 29de Juli 1900.
Sigbjørn
Obstfelder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
