Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigbjørn Obstfelder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigbjørn Obstfelder. 171
dæmpet og svagt den samme angstfulde Medlidenhed med
Menneskets Lidelse, som brændte i en Dostojefskijs Hjerte. Og denne
Følelse er den mer eller mindre dulgte Grundstemning i OBSTFELDERS
følgende Bøger: To Novelletter, Korset, De røde Draaber, En
Præsts Dagbog. En stille Sorg over Livet, som det er, og
som det leves af os alle, en stadig tilbagevendende Smertegysen,
fordi der overalt strømmer imod ham et Pust af Kulde og
Frem-medhed, en somnambul Undren over den evindelig hverdagslige
Virkelighed . . . saadan er det lyriske Tusmørke, som altid
over-overskygger disse Prosadigtninger. Ingen Ro, ingen Klarhed,
ingen Sammenhæng! Hver Skikkelse tegner sig som en bølgende
Linje af Billedglimt, en psykologisk Arabesk, der snor og slynger
sig som selve Grundstemningens monotone Melodi. Hos disse
Mennesker er intet fast, de har ingen Fortid, ingen Fremtid,
kjender ingen Udvikling mod et Maal. De har Musikens Mystik
over sig. De toner frem i Øieblikket, men i næste er de borte,
— ugribelige, usynlige. OBSTFELDER vilde jo helst være Musiker;
vilde egentlig bare sige det, som ikke kan siges i Ord1).
Forgrundsfiguren er overalt „Jeg", Drømmeren og Grubleren,
som uafladelig bevæger sig rundt sig selv, i endeløs, selvbeskuende
Reflexion. Men det centrale Motiv er det erotiske, — eller
rettere, det er Kvinden, den jordisk-overjordiske Madonna,
Livs-mysteriets eneste fuldkomne Inkarnation, den af Aanden
overskyggede, Gudens og Menneskets Moder. Allerede i OBSTFELDERS første
Kvindeskildring, den fattige, forladte, dødssyge Liv i To
Novelletter, møder vi hans Trang til religiøs Forherligelse af Kvinden
fuldt udviklet. Thi denne islandske Pige er jo ikke andet end et
Skyggebillede fra en Baggaard i Storbyen, en rørende, lidt
sentimental Skikkelse, halvt fantastisk og halvt naturtro, men med
tilbedende Inderlighed hævet op i en høiere Virkelighed, adlet og
lutret i Lidelsens Ildprøve. I den anden Novellette er
Kvindeskikkelsen vagere, tilsløret af drømmende Naturstemninger, indrammet
I hans efterladte Skrifter, som udkom i 1903, findes nogle Dagbogsblade fra hans Amerikatid.
De handler næsten bare om de Glæder og Gjenvordigheder, Musiken skaffed ham. Han maa
faa udtrykt i Toner den Verden af Tanker og Stemninger, som fylder ham og aldrig giver
ham Fred. Men hvordan, hvordan? Gang paa Gang siger han sit Arbeide op. „Heller
vilde jeg sulte og faa spille Violin end kaste mine Dage væk." Og det var for Musikens
Skyld, han forlod Amerika og rent paa det uvisse drog hjem til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
