- Project Runeberg -  Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890-1904 /
192

(1905) [MARC] Author: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Siste Tidsrum 1890—190/1.

« Som Livs- og Menneskeskildrer har THOMAS KRAG hidtil naaet
høiest i sine Kvinderomaner: „Ada Wilde" (1896), „Enken" (99),
;;Gunvor Kjeld" (1904). Den rigeste og mangfoldigste af disse
Bøger er den siste. Hvad der giver „Ada Wilde" dens sjeldne
Værdi, er udelukkende Billedet af Titelfiguren. En stoltere,
fornemmere, sjælsrenere Kvinde findes ikke skildret i vor Litteratur.
Hun er paa ingen Maade mærkelig eller særlig betydelig,
ligesaa-lidt som hendes Liv i nogen Henseende er usædvanligt. Hun
oplever jo ikke stort andet, end at hun blir glad i Carsten Stahl
og gifter sig med ham. Da det Ægteskab ender i Skjændsel og
Forsmædelse, synker hun ikke sammen i Mismod og tom
Livslede. Hun aabenbarer først nu rigtig sine Kræfter. Men det Liv,
hun fra nu af lever, er som mærket af Døden. En bleg høstlig
Henvisnen og Hensvinden. Den evige Natur og Ensomheden,
som stiger fra Jord og Himmel, giver hende Trøst for alt, hun
tabte, Hvilken gribende Modsætning mellem denne vemodige
Skildring af en aldrende Kvindes stilfærdige Gliden ud af Livet og
Billedet af den unge Pige, som vaagner til Livets Fest:

— I Alderen fra sytten til tyve Aar gaar den unge Pige
omkring i sin Faders Hus og paa Gaden. Hun taler, ler, og hun
tænker ikke paa, at mange ser hende, og mange, som taler med
hende, ser hendes Smil og hendes Øine. Kvindesmil, saa
mangfoldige er de, og Kvindeøine, saa mange færdes de omkring! de
lyseblaa, de graa, de brune, de sorte, de Iqtsindige, de alvorlige,
de sanselige, de rolige. Og alle trækker de Straaler efter sig som
den flyvende Sommers Spind. Ja, hvor den unge, smukke Kvinde
gaar, der klimprer det som fra dulgte Strenge. Mændene blir
underlige, hvor hun skrider frem, snart smiler de, snart blir de
alvorlige, idet de gaar videre efter stjaalent at have vendt sig
efter hende. Og den unge Kvinde lader Mændene staa tilbage,
og hun skjuler ikke sit Legeme, sit Smil, sine Øine for de næste,
hun møder, og hvorfor skulde hun ogsaa gjøre det?

Men derfor gaar hun og kaster omkring sig af Skjæbnens
Korn, der ofte er farlige, naar de faar blød Muld at gro i. Og
træffer hun andre Kvinder, saa taler hun om andre Ting, og hele
Tiden smiler hun venlig, og hun ved ikke selv, hvad hun har
.gjort . . .

„AdaWilde"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolih2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free