Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Aanrud.
199
Jonas, som nær havde trukket den hele Skibsbesætning med sig i
Døden, fordi han den ene Uretfærdige var ombord paa Skuden . . .
da brister det for Asmund. Han tager sit friske duftende Hø og
bærer det ud i Regnet. Og ikke før har han fuldbragt sin
smertelige Offerdaad, saa viser der sig en blaa Flæk paa Himlen „Da
kunde han ikke dy sig længer, men sagde halvhøit op mod
Vorherre med en Betoning, som naar man føier et Barn: — Naa er
du vel fornøigd da!"
Denne lille Skildring er ogsaa typisk for Aanruds
Menneskefremstilling. Hans Bønder er i det store og hele set et
godmodigt, rettænkende og dygtigt Folkefærd. De har jo sine Skavanker,
— baade de finere Letsindigheds Laster og de grove
Ondskabs-synder, men det slette stikker ikke dybt i dem. Lidt træge og
lidt mistænksomme er de, men saa mener de det ogsaa alvorlig,
naar de beslutter sig til Handling eller Haandslag. Drikker de
sig en Taar over Tørsten, eller bukker de under for hin anden
store Menneskenes Fristelse, saa sætter den straffende
Retfærdighed op det lystigste Skøierfjæs og ler bredt ad den hele Daarlighed.
Og Aanrud fortæller saa overbevisende troværdigt, at han
altid vinder vor Sympati for det Liv, han skildrer for os. Dette
Bondesamfund har den naturgivne, organiske Stabilitet, som alene
det har, der er grundfæstet paa gammel nedarvet Sæd og Skik.
Her er Harmoni, Hvile i det bestaaende, uden Ønsker og Længsler
over Bygdens trange, stængende Grænser. Hver Dag har sit
faste Præg, det Arbeidet og Aarstiden giver den. Og de store
Begivenheder er de altid tilbagevendende: Regn og Solskin, Frost
og Hede, Sommer og Vinter, Vaar og Høst.
Det milde godmodige Humor, det spillende friske Lune, det
varme medmenneskelige Hjertelag, som gjennemstrømmer alle
Aanruds Livsskildringer, har gjort ham til den maaske mest
afholdte blandt vore yngre Forfattere. Og høist sandsynlig havde
hans Popularitet været endnu større og mere indbringende, om
han bare var en ringere Kunstner. Det er nu engang ikke den
fineste Kunst, som skaffer de mange Oplag. Og Aanrud er en
Mester — hvor han er heldigst. Slige Fortællinger som „Tyv i
Lyset", „Jon og Jehans paa Fisketur", ;;Amunds nye Ski", „Naar
det fryser", ;;Frieren", „En Vinternat", „Seminaristen", „En Odels-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
