Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Aanrud.
201
flimrende lysskjær udover; der brændte de nok kveldsbaal paa
peisen. Oppe i maanelyset paa bagsiden gjøed en hund nedover
— langt og vedholdende, og paa skyggesiden helt oppe under
skogen hukred haren forfrossent fra tre steder. Ind i dette lød den
enlige, frosne bjælde".
En Høstmorgens
kjø-lige Ro:
;; Stjernerne var
fuldstændig blegnet; det var
ganske klart, luften skjær
og gjennemsigtig, smagte
som tørt salt. Nærmest
viste alt sig i de
gran-neste konturer, træernes
fine grene gik
fuldstændig over i luften. Der
laa en fin, gul
grundtone over det hele, der
langt, langt borte —
yderst mod himlen —
gik jevnt over i et mat
rødligt skjær som paa
en kold vinterdag.
En matbleg ildkugle
drog over mod vest, skar
himlen i to og forsvandt.
Granskogen derover
i baglien, isprængt som
den var med løvskog,
fik ogsaa en lysere tone;
tvers over den langs lien
laa en smal, tæt
taage-strime — tung og hvid. Den laa ganske stille" . . .
En Vaarmorgen: „Solen havde forlængst sendt sit første
gyldne morgenstreif over grantoppene øverst paa dalens vestside
og havde langsomt arbeidet sig nedover baglien, helt ned i
dalbunden, og skulde netop begynde at krybe opover den østlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
