Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Jæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Siste Tidsrum 1890—1904.
I Virkeligheden gik det dog saa, at denne Profet og
Samfunds-reformator i sin næste Bog blev bare Digter, en fortvilet Skildrer
og Iagttager af en dødsdømt Passions Forvildelser og Forfærdeiser1).
Og den Litteratur, som fulgte i Nittiaarene, blev helt samfundsløs,
dybt præget af „Bohemens" bitre Sensualisme og af en lyrisk
Oprørsfølelse, der sikkert ogsaa havde Rødder i hin Bogs
Tankegang.
— Som Kunstverk betragtet var ;;Chr.a-Bohémen" et svagt og
formløst Arbeide. Man sammenligne den blot med Strindbergs
seks Aar tidligere udgivne Zigeuner-Roman „Røda rummet", og
man vil kunne overbevise sig om, hvor sørgelig underlegen den
selvbiografisk bekjendende og afskrivende Fortælleform er
ligeoverfor en suveræn, af frodigt Fantasisyn fremvokset Digtning.
Hvilken Dumhed at tro, at denne skulde være mindre sand.2)
Strindbergs Skikkelser lever; de udfolder sig under Virkelighedens
høie blaa Himmel. Deres Kaar er sandelig usle nok, og de staar der
retsløse og foragtede ligeoverfor et overmægtigt, paa Vold og Uret
grundfæstet Samfund; men i sin Sjæl eier de uendelige Rigdomme,
— en Frihedens Verden, som ingen Lov eller Dom kan bryde ind i.
De tør le en høi Latter og give sig til at synge midt i sin sorteste
Nød og Fortvilelse — ja netop da! Thi den virkelige Zigeuner
€r en af de siste Frie blandt vore Dages trællende, evig
bekymrede Mennesker. Herman Eek og Jarmann derimod synes at leve
i en uddød, kold, taagegraa Underverden. Kun sjelden kaster en
pludselig frembrydende digterisk Intuition som et Glimt af Livets
befriende Vilkaarlighed over al deres grundigt motiverede og
deterministisk udregnede Elendighed. Ikke engang lidt Galgenhumor
har Digteren havt Raad til at glæde os med. Nei, han er evig
og altid den samme kolde, fanatiske Hjerne, som beruser sig i sine
fixe Idéer.
Da er „Syk Kjærlihet" med al sin Uhygge og Uhumskhed en
*) Nommer avec des mots certaines choses secrètes de l’amour, c’est les flétrir, siger
Bourget etsteds. Hans Jæger har leveret Beviset. Han begyndte med de platte, lystent
betændte Udmalinger i „Chr.a.Bohémen" — derved ubevidst understregende Bogens
moralske Tendens: at vise den kjøbte Kjærligheds f ornedrende og f o rräaende Indflydelse;
og han ender med de oprørende Bekjendelser i „Syk Kjærlihet".
*) Mod Sandheden af Jægers Menneskeskildring er der fremkommet sterke Indvendinger.
Se f. Ex. Theodor Madsens Roman „Under Kundskabens Træ" S. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
