Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryggve Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Siste Tidsrum 1890—1904.
var allerede iskold. Han trykkede haardere til, det gav efter, og han
følte en knasen af knust ben.
Saa gik han ovenpaa til fruen. Kammerpigen smuttede ræd forbi ham
ud af soveværelset, idet han kom.
Omhængene var trukket for himmelsengen. Bag dem laa hans
hustru og stønnede. Han trak dem tilside saa hvast, at han rev en lang
flære i dem. Hun laa der sammenkrøben, halvt paaklædt og saa op paa
ham med blanke forfærdede øine og bed i lommetørklædet for at kvæle
sin jamren. Uden et ord tog han hende i armen, drog hende ud af sengen
og ud paa gangen. Hun fulgte viljeløst med, barfodet, i nattrøie og
under-skjørter, ned ad trappen og ind paa storstuen til liget . . .
Efter Beretningen om dette galante Eventyr følger de to
interessante kulturhistoriske Billeder „Paa Præstegaarden" og „Hos
Landkræmmeren". Romanens vægtigste Afsnit er Kapitlet om
Høsttinget, hvor Bønderne og Embedsmændene støder sammen,
og hvor Digteren gjennem Cancelliraadens Tale gjør sin Opfatning
gjældende af de mange forviklede Spørsmaal, som blev
brændende ved Bondeopløbet i 1818. Forøvrig behersker TRYGGVE
ANDERSEN de forskjelligste Stilformer. Her findes idylliske
Kjærlig-hedshistorier som „Kaptein Tebetmans Datter" og „Anne Cathrine
Bühring", saavel som mørke Skildringer af Tidens Overtro og
barbariske Retsvæsen: „Mened". I lignende dyster Tone er holdt de
mesterlige Fortællinger „Mens Skydsen venter" og „Jomfru
Nannestad". Saa kunstnerisk overlegent er ikke siste Kapitel „Den store
Nød", men ogsaa her findes et helt udmerket Stykke, nemlig det,
hvori der berettes om Cancelliraadens Død. Det afslutter vemodig
og stemningsfuldt denne store og sjeldne Bog om Liv i Norge
ved Begyndelsen af det i9de Aarhundrede.
Efter denne Roman fulgte en Samling — Digte. Nogle
besynderlig spinkle og blegsottige Vers, som blot hist og her, helst naar
de anslaar en ironisk spottende Tone, har en Smule personligt
Præg. De stammer nok fra Begyndelsen af Nittiaarene, fra de
poetiske Tider, da Vilhelm Krag digtede sine første skjære,
læng-selssitrende Sange, og mange Unge troede paa en stor Digtnings
Frembrud over Landet. Da var TRYGGVE ANDERSEN en af
Nyromantikens hidsigste Adepter. Og blandt de mange nærmest
intetsigende eller helt ligegyldige Digte i det lille Hefte vil man finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
