Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tryggve Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tryggve Andersen. 239
enkelte kuriøse Udtryk for hine Dages halvt litterære og halvt
personlige Stemninger.
Men at Romantikeren stikker dybt i denne rolige og
beherskede Epiker, derom vidner hans store Nutidsroman „Mod Kvæld"
(1900). Denne Bog har kun lidet af den Ro og Harmoni, som
præger „Cancelliraaden". Den er et Verk af en opreven, fredløs,
hjemløs Sjæl og nedskrevet med en underlig Blanding af grublende
Fantasteri og logisk Klarhed — i en underlig springende, snart
hidsig utempereret, snart langsommelig nøgtern Stil. Romanens
Hovedmotiv er Fortællingen om Erik Holk, en sjælesyg
Neuraste-niker, som slaar sig ned i en liden norsk Kystby i det Haab, at
han der skal finde Veien tilbage til enfoldig, sund Livsfølelse og
Menneskelighed. Vi faar ikke nøiere Rede paa, hvad der dybest
er Aarsagen til hans legemlige og sjælelige Forkommenhed. Han
bærer paa arvet Sindssygdom, men den ulmer bare i ham, — der
er sjelden noget virkeligt Udbrud. Og der lægges ikke Skjul paa,
at hans moralske Bankerot er Følge af egen Daarligdom og Svaghed.
Det spøger i hans Hoved af halvt dybsindige, halvt sindssyge
Tanker. Han tumler med en religiøs Forklaring paa sit forspildte
og forulykkede Liv. Men han finder ingen. Han kan bare længes
efter Religion — eller føle Rædsel for de mørke Magter, som
gjemmer sig i det Ord. En Tanke forfølger ham altid: at der
ikke gives nogen Personlighedens Død. Den Levende er
Evighedens Fange. Han er naglet til Evighedens Kors . . . kan ikke
undfly.
Erik Holk forstaar, at skal han kunne holde sig oven Vande
i Hverdagslivets Øde og Tomhed, maa han vinde et Menneske.
Og der er virkelig en ung, prægtig Pige, som elsker ham. Men
da det kommer til Stykket, vover han ikke at tage Ansvaret for
et helt Livsforhold.
Som Folie for denne angstjagede Sjæl har Digteren med
overdreven Omstændelighed tegnet en Række Smaaby-Interiører.
Disse er ikke særlig mærkværdige. Men saa lader han en
fanatisk Flok Adventister og Frelsessoldater træde frem i
Forgrunden. De besætter Ravnekrogen med Helvedesfrygt og
Domme-dagsrædsel, saa Smaastadsborgerne begynder at se Syner ved
høilys Dag. Og Digteren sætter Elementerne i Bevægelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
