Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie - Bernt Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Siste Tidsrum 1890—1904.
ning er samlet i det Tankesprog, som staar paa Bogens siste
Blad: „Kun Underet har Værdi, kun den Syge ser."
Endnu høiere sætter jeg Digterens siste lille Roman: „Mand
overbord !" (1904). Hovedpersonen — Tage Flygel heder han — er en
Grubler og Dagdrømmer, upraktisk, naiv, barnslig, en Fantast,
som tumler sig frit og stolt i sin egen selvskabte Verden, men for
hvem der knapt findes Plads hernede paa vor kravlende Myretue.
Han er fra Fødselen af en af Tilværelsens Overflødige; en sky,
forskræmt Særling, som tilbringer sit Liv paa en fattig Kvist; en
svag, fin, indtryksmodtagelig Sjæl, som modstandsløst lader sig
skyve ud i Mørket.
Selvfølgelig ligger dog ikke det særegne ved denne Historie
i dens ydre Handling. Det er dens sjælelige Indhold, som giver
den Værd. Den store Følelse, som MONS LIE søgte i sine Tragedier^
den har han fundet i denne simple, dagligdags Fortælling. Mellem
Linjerne i Tage Flygels Historie har Digteren forstaat at meddele
den Stemning af Undren og Forfærdelse, som fødes af
Modsætningen mellem det svage, flygtige, undergangsmærkede
Menneskevæsen og Tidens og Rummets vældige Evighedskræfter. Her
brister en Sjæl i stum Klage, — slaat mod Jorden af de ukjendte
Magter. Men der er i hans stille Undergang den samme Patos
foran Tilintetgjørelsens Rædsel, som Digteren fordum lagde Kong
Lombardo i Munden. Og den. kunde godt faat Ord i Tragediens
dityrambiske Udbrud: „Al Naturen mister sin Glans omkring ham,
den mørkner, — blusser op som skrigfyldt af Vaande. Med ham
dør Havets Vinde, Solen slukner stille, og Floder stanser i sit
Løb, — clet siste, visne Blad falder lydløst mod en udbrændt
Jord. Han favner al Verdens Smerte med sine knoklede Hænder,
med brudte Arme ... og som en Skygge svinder hans siste
Følelse. Kolossal strækker sig denne Skygge efter Dødens Angst!
Men hans Væsen lever ..."
BERNT LIE udgav sin første Bog „I Eventyrland" indunder
Jul 1892. Men sin egentlige Debut som Fortæller havde han med
;;Metje Kaisa", en liden Skildring fra det nordligste Norge, først
trykt i „Tilskuerens" Oktoberhefte samme Aar. I poetisk Værd og
formende Evne stod den langt over Bogen. Der var noget eien-
Bernt Lie,
født i
Mandal 13. Juli
1868,-Bror-’
søn af Jonas
Lie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
