Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bojer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Siste Tidsrum 1890—1904.
Indimellem disse Romaner kom det historiske Drama „Olaf
den Hellige, et ganske effektfuldt Folkeskuespil, samt etpar Bind
Eventyr: „Faa Kirkevei" og „Rørfløiterne"; — en siste Samling
„Hvide Fugle" i 1904. Det maa være Satirikeren eller Moralisten
i BOJER, som har forledet ham til at forsøge sig som
Eventyrdigter. Men hvem det end er, saa er Forsøget faldt uheldig ud.
Disse Eventyr — det er igrunden et galt Navn paa dem, for de
har intet af Eventyrets Umiddelbarhed eller dets dybe, enfoldige
Barnesyn paa de menneskelige Ting — er gjennemgaaende lidet
betydelige, udformede som de er i en upersonlig glat, banalt
poetisk Stil.
Langt høiere staar BOJERS Skuespil: „Theodora" (1902)
og „Brutus" (1904). De er som „Moder Lea" mere Læredigte
af en for Slegtens Vel bekymret Moralist end Menneskeskildringer.
Grundtanken i dem er den samme som i Romanen. Vi skal
engang for alle afsværge alle Idealer og Utopier, som vor Følelse
foregjøgler os, og lære gjennem udholdende og trofast Arbeide at
respektere Virkeligheden; vi skal foragte, hvad der stammer fra
Blodets og Lidenskabernes mørke Underverden, — ofre alt det
flygtige og fristende, som lover Lyst og Lykke for at hæve os til
Fornuftmenneskets ophøiede Retsind og Selvbeherskelse. I den
ideale Republikaner Brutus har Digteren givet en virkningsfuld
Inkarnation af sin ophøiede Moral. Der er noget sublimt over
denne fanatiske Retfærdige, som blir staaende uplettet og opreist
og urokkelig midt i Strømmen af menneskelig Svaghed og
Troløshed. Med Døden i sit Hjerte ofrer han hver menneskelig Følelse
og Lykkemulighed paa Lovens Alter. —
Med den fine og eiendommelige Fortælling „En Pilgrimsgang"
(1902) vinder BOJER en betydelig Seir som Kunstner og
Menneskeskildrer. Det er en Bog om Moderfølelse og Modersorg, — et
forunderlig mørkt og gribende Billede af et forspildt Liv. Men
hans siste Roman „Troens Magt" (1903) er hans Mesterverk. I
den mødes det sindrige, det tankevækkende og fantasifulde, som
hans mangfoldige Talent raader over, i harmonisk Samspil. Den
kunde bære som Motto det gamle Ord: Hvad er Sandhed? —thi
den handler om vore Illusioner, om det Væv af smaa Usandheder
og halve Løgne, som vor Egenkjærlighed digter om til Sandhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
