Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men han svarede med en kort oplysning, der paa en slaaende
maade beviste, hvor vanvittige misforstaaelserne undertiden kunde
være. Han oplyste, at der i norrøn literatur nævntes en latinsk
forfatter, som vist ingen af alle de lærde klassiske filologer kjendte
under det navn. Han kaldtes Teit den avindsjuka; alle tilhørerne
anstrængte sin hjerne for at finde ud, hvad dette kunde være for
en romersk forfatter; men jeg tror ikke, der var nogen, som greiede
det, før Bugge endelig under stormende jubel oplyste, at Teit den
avindsjuka var hverken mere eller mindre end den berømte romerske
historieskriver Titus Livius. Titusvar bleven til Teit, og navnet
Livius var bleven forvekslet med det latinske adjektiv lividus, der
betyder saa meget som blyfarvet, gul, forgiftet, misundelig, avindsyg.
Senere har Bugge fortsat sine undersøgelser paa dette omraade, og
selv om de lærde kan have ret i, at han undertiden har været for
dristig og vovet sig for langt ud i sine slutninger, saa har han dog
i det store og hele indtil evidens bevist, at der har været en stærk
og levende paavirkning specielt fra irsk hold i vikingtiden, og
denne hans paavisning har i høi grad støttet de resultater, som
samtidige historikere var kommen til, resultater, der paa samme tid
hævdede Edda-lærens afhængighed af vikingernes vesteuropæiske
forbindelser og dens specielt vestlandske karakter i den form, hvori
den foreligger optegnet paa Island.
At denne form i alt væsentligt maa være bleven til, allerede
før Harald Haarfagre samlede riget, og før Island blev bebygget,
det har Ernst Sars udviklet i sin «Udsigt over den norske Historie».
Han siger: «Det mest afgjørende Beviis for, at Eddadigtene ikke ere
svenske eller danske, men norske, ligger i det Natursceneri, som
de oprulle eller antyde; men dette Beviis fører i Regelen videre;
det fører ikke blot dertil, at Digtene ikke kunne være forfattede
andensteds end i Norge, men ogsaa dertil, at de ikke kunne være
forfattede andensteds end i det vestenfjeldske Norge og de derfra
bebyggede Øer.
Naar det i Vøluspaas Skildring af den gjenfødte Jord heder:
«Falla forsar, flýgr ørn yfir, sá er á fjalli fiski veiðir» («fosse
falde, ørn flyver derover, som fanger fisk paa fjeldet»), da er
dette et Naturbillede, som maatte ligge fjernt for en dansk eller
en svensk Digter, medens det laa ligetil for en norsk, allerhelst en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
