- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
11

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - «Den ældre Edda»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

side var det ganske naturligt, at modsætningen til denne
ligegyldighed, trosfanatismen, kom til at træde frem — ligeså stærkt.....
Forargelsen over sædernes slappelse, forargelsen over troens
samtidige forfald, over at Odin og Tor, Freyr og Freyja o. s. v. ikke
mere skulde betragtes som kraftige, velsignelsesrige guddomme
ligesom i de gode gamle tider, måtte hos de «gammeldags» folk hurtig
vågne og derpå tage til i styrke. Trosfanatisme og ugudelighed
blev her lige stærke, parallele strømninger.»

Det er disse forhold, der har fremkaldt Eddakvadene som et
slags poetisk kraftanstrængelse af det hendøende hedenskab, mener
Finnur Jónsson. Alt fører, efter hans opfattelse, til den antagelse,
at tidligere end i den Harald Haarfagre’ske fredsperiode (ca. 850)
kan de ikke være bleven affattede. Og omvendt kan de ikke være
opstaaede efter Olaf den hellige’s død (1030). Efter den tid var
kristendommen absolut den seirende magt. «Efter denne tid må så
godt som ethvert spor af hedenskabet, forsåvidt som det ikke
allerede tidligere var forsvundet, være blevet betragtet som utilbørligt,
som noget, der ikke kunde tåles. Den følgende tid synes således
ingenlunde at kunne have plads for rent hedenske kvad.»

Paa grundlag af denne opfatning og efter indre kriterier
inddeler da forfatteren Eddakvadenes tilblivelsestid i tre perioder.
Første periode (fra ca. 875—935) er gudekvadenes periode. Den
falder paa det nærmeste sammen med den Harald Haarfagre’ske
fredsperiode, som før er omtalt. «Den store anseelse, skjaldene
nød hos kong Harald, samt det opsving i det hele samfundsliv,
som Harald’s prægtige hofliv må have affødt, har også været
frugtbringende for de gamle myter og de dermed nærbeslægtede, ja
derfra uadskillelige heltesagn, med andre ord, ført til den storartede
og udbredte digtning af sådanne skaldekvad, som nutildags kaldes
Eddakvad.»

Den anden periode er heltedigtenes (925—50). De synes
væsentlig at tilhøre fredsperioden under Haakon den gode.

Og endelig har man en tredie, «efterklassisk» periode (975—1050),
hvori de sidste norske kvad bliver til, og hvortil ogsaa en
række grønlandske kvad maa henføres. Et par kvad af islandsk
oprindelse antages at være af endnu senere datum. Ifølge denne
fremstilling bliver altsaa alt det væsentligste af Eddadigtningen at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free