Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - «Den ældre Edda»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En beslægtet form, der ogsaa fremtræder allerede i Eddas mythiske
kvad, var den senere saakaldte mandjævning, hvis mest berømte
literære udslag vi har i mandjævningen mellem Sigurd Jorsalfar
og Øystein. Hárbarðsljóð er en saadan mandjævning
mellem Odin og Tor, holdt i en halvt spøgende tone. Det er en
selvfølge, at Tor trækker det korteste straa i denne kamp.
Blandt Torskvadene er Þrymskviða det mest berømte. Enhver
kjender historien om, «hvorledes Tor henter sin hammer». Det er
den, som behandles i dette fortræffelige kvad, der ogsaa udmærker
sig ved at være et af de bedst bevarede kvad i den hele «Edda».
I regelen er nemlig kvadene ikke komne til os i sin oprindelige
skikkelse. Dels er der gaaet partier tabt; dels vrimler der af
indskudte steder, dels indskud fra andre gamle digte, dels tilføielser,
som afskriveren har anbragt for egen regning. Filologerne har her
et svært arbeide med at rense og oprydde; men i Þrymskviða har
der været lidet eller intet at gjøre i saa henseende. Det er bevaret
næsten uforvansket.
Et af de vakreste kvad i den hele ældre Edda er det saakaldte
Skírnismál eller «Skirners reise». Det handler om Freys elskov til
den fagre jættemø Gerd og om hans skosvend Skirners reise paa
frieri for sin herre. En dag Frey sidder paa Hlidskjalf og ser «ud
over hele verden», vender han sit blik mod Jotunheim og faar der
øie paa en fager mø, som hun gik fra sin faders hus til
jomfruburet. Han blev øieblikkelig greben af den stærkeste kjærlighed,
og den volder ham stor hjertesorg. Hans fader Njørd og hans
moder Skade sender saa Skirner afsted for at udfritte grunden til
hans sorg. Frey meddeler ham den:
«I Gymes gaarde
der saa jeg gange
en mø, som jeg elsker;
hendes arme lyste,
saa at alt gav gjenskin
høit i luft og paa hav.
Aldrig elsked
nogen yngling
mere en mø;
men ingen mand,
hverken as eller alf,
vil, at vi to mødes.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
