Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - «Den ældre Edda»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det værste, en gjæst kan føre med, er taabelighed og
umaadelighed. Maadehold i nydelsen af mad og drikke prises som en af
de ypperligste egenskaber:
«Ei skal man hænge ved kruset,
men drikke mjød til maade,
tale tilpas eller tie.
Ingen lægger dig
det tillast,
at du gaar snart at sove.
Graadig mand,
som maal ei ændser,
æder sig ulykker til.
Ofte volder maven,
at taaben udles,
naar han mødes med vise mænd.
Hjorden ved,
naar den hjem skal gaa,
græsgangen saa den forlader;
men uklog mand
aldrig kjender
sin maves maal.»
Det er mærkeligt at høre slige leveregler forkyndt blandt de
gamle nordboere, der jo er berygtede for sin umaadelighed baade
i madfadet, ølbollen og mjødhornet.
Fra gjæstevenskabet gaar Odin over til venskabet mand og
mand imellem. Hvor høit dette sattes hos de gamle nordmænd, er
bekjendt nok, og her finder man da ogsaa enkelte af digtets mest
verdenserfarne vers:
«Afsides bor
den slette ven,
om end ved veien han bygger;
men til en god ven
gjenveie fører,
om end langt borte han bor.
— — — — — — — —
Eget bo
er bedre end at tigge,
enhver er mand i sit hus;
hvis to gjeder man har
og en vidjetækt hytte,
det er dog bedre end bøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
