Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Skaldepoesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var vanærende for en kvinde at blive gjort kur til, og det var
ligefrem strafbart at skrive et kjærlighedsdigt til hende. I den
islandske lovbog Grágás findes der en mærkelig paragraf, hvis
begyndelse lyder saaledes: «Hvis en mand digter et kjærligheds-digt
om en kvinde, straffes han med fred løshed.» En saadan
bestemmelse skulde jo ikke netop virke befordrende paa den
erotiske digtning. Alligevel har nu kjærlighed og lyrik aldrig ladet
sig separere af nogen lovbestemmelse, og der har vel utvivlsomt
været digtet kjærlighedsdigte dengang som til alle tider; men det
har maattet ske i stilhed, i hemmelighed, og derfor er det vel, at
lidet eller saagodtsom intet af denne digtning er bevaret.
En langt større rolle spiller den satiriske digtning, nidviserne.
Her har den norrøne poesi rigtig tumlet sig af hjertens lyst. Men
hvad der er bevaret af denne digtart er ogsaa lidet og ubetydeligt.
Hovedmassen af den bevarede skaldepoesi er, hvad jeg ovenfor har
kaldt hofpoesi, d. v. s. digterisk forherligelse af fyrster og
stormænd, hvis gunst digteren ønskede at vinde eller beholde.
Oprindelig var disse digte ikke en forherligelse af
vedkommende konges person og bedrifter. Det var, hvad man har kaldt
skjoldsange, d. v. s. digteriske beskrivelser af de scener, som
var afbildede paa et bestemt skjold, paa en vis maade i slægt med
den, som vi kjender allerede fra gamle fader Homer. Kongen
forærede skalden et skjold, og et skjold ansaaes mindst for en ligesaa
kongelig gave som en orden eller et diamantsmykke i vore dage.
Til tak for gaven havde saa skalden at digte et kvad om de
scener, der var fremstillet paa skjoldet. Da det var mythologiske
emner, som fremstilledes paa skjoldene, blev disse digte et slags
mythiske fortællinger. Meget har man ikke bevaret af dem; men
noget af det, man har, tillægges en af de ældste norske skalde,
Brage den gamle, sandsynligvis en vestlandsk skald, der skal have
levet i det niende aarhundrede og efter al sandsynlighed er død, før
Harald Haarfagre samlede Norge til ét rige. Det digt, han skal
have forfattet i denne genre, gaar under navnet Ragnarsdrápa og
stilles i forbindelse med Ragnar Lodbrok. En anden norsk skald,
Thjodolf fra Hvin, har ogsaa forfattet en slig skjoldsang, og
endelig har Egil Skallagrimson optraadt som forfatter af
skjoldsange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
