Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Skaldepoesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men snart blev skjoldsangene afløst af forherligelser af kongens
person og hans bedrifter. Skaldene blev et slags kongelige
historiografer, og da de var samtidige med de begivenheder og personer,
de forherligede, har deres vers stor historisk betydning, selv om
man i regelen ikke tør tage dem altfor bogstaveligt som historie.
Skaldene var sagaskrivernes forløbere, og sagaskriverne benyttede
dem i stor udstrækning; derfor vrimler sagaerne af vers-citater, og
det blev tilslut en ren modesag at indstrø vers i sagaerne. De
maatte findes, endog om sagaskriveren selv skulde forfatte dem.
En egen plads blandt disse digte indtager de, som har et
genealogisk indhold. De hører til de ældste kongskvad. Her var
der endnu ikke tale om at forherlige kongens egen person, men
kun om at give hans stamtavle i metrisk form, og denne stamtavle
gjaldt det at føre saa langt tilbage og til et saa glimrende
udgangspunkt som muligt. Stamfaderen maatte være en gud, helst Odin,
og saa gjaldt det for skalden at følge slægten nedover led for led
i direkte nedadstigende linje med korte oplysninger om hvert led.
Myther, sagn og virkelige begivenheder følger her efter hinanden i
en af stoffets art betinget jævn rækkefølge. Til de ældste skalde
kvad hører ogsaa de saakaldte arvekvad, hvori skalden
forherligede en afdød konge ved at skildre, hvorledes han blev modtaget
i Valhal og hans liv blandt guderne der. Et saadant kvad er det
bekjendte Hákonarmál.
Efter disse kvad kom saa de egentlige kongskvad. De tog sin
begyndelse allerede i det tiende aarhundrede og blev i de følgende
aarhundreder eneraadende. Hvad clisse kvad særlig handler om, er
«fyrstens legemsdygtighed og idrætter, gavmildhed og retfærdighed,
strænghed med hensyn til overholdelsen af lands lov og ret,
undertrykkelse af tyve og røvere, kortsagt bevarelsen af den
indenlandske fred og ro, hans prægtige og muntre hofliv, og endelig
hans krigerliv, mindeværdige tog til lands og til sjøs, hvor navnlig
det oprørte hav spiller en stor rolle og ofte beskrives smukt, kraftig
og malende, fremdeles hans mod og uforfærdethed i kamp og farer,
kampen selv, det store mandefald og sejren. De forskjellige kampe
opregnes i kronologisk orden. Digtet bliver da delt i forskjellige
partier, der så får deres bestemte begrænsning og afslutning ved
hjælp af det saakaldte omkvæd (stef). Disse digte handler således
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
