- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
27

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Skaldepoesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mest om kampe og krige, hvor våbnene klirrer og blodet strømmer;
uadskillelig herfra er omtalen af ulve, ørne, ravne, som slider i
ligene og læsker sig i blodpølene; det var en lyst og fryd for dem,
ligesom sejren var frydefuld for fyrsten» (Finnur Jónsson). Her er
megen smiger og mange store ord, som ikke har bundet i en
tilsvarende stor følelse. Men undertiden støder man da ogsaa paa
udbrud af virkelig varm hengivenhed og beundring for den besungne.

Det hændte imidlertid ogsaa, at der fra først af var et alt
andet end venskabeligt forhold mellem kongen og skalden. Han
kunde have vakt kongens vrede ved sin optræden paa en eller
anden maade; han kunde for eksempel have været for skarp i sine
udtalelser, saaledes at kongen følte sig fornærmet; han kunde have
dræbt en af kongens mænd o. s. v. I disse og lignende tilfælde
resikerer han at miste livet, og han havde da intet andet at gjøre
for at redde sig end at kvæde et kvad til kongens pris. Det synes
at have været fast skik i den ældre tid, at et saadant kvad
lønnedes med, at kongen skjænkede skalden livet. Man har i alle
fald flere eksempler paa, at saa har fundet sted, medens man
derimod ikke har noget paa, at kongen trods kvadet har straffet
skalden. Dette slags digte, der blev skrevne for at redde hovedet,
gik under navnet høfuðlausn (hovedløsningen). Det mest bekjendte
af dem er forfattet af Egil Skallagrimson, der i anledning af en
arvetvist var kommen paa kant med Erik blodøkse og hans
dronning Gunhild. Arvetvisten havde han med en af kong <sc>Erik</s>’s mænd,
og da dronningen tog dennes parti, saa Egil ikke kom til sin ret
paa Gulathinget, slog han sin modpart ihjel, reiste nidstang for
kongeparret og dræbte en af deres sønner. Efterat Erik var
forjaget fra Norge og var bleven jarl i Northumberland, blev Egil’s
skib af storm drevet til denne egn og led skibbrud paa kysten.
Han var nu i sine gamle fienders vold, og hans liv var fortabt,
hvis han ikke kunde forsone sig med Erik. Han traadte dristig
frem for kongen og sagde, at han var kommen for at søge
forsoning. Men Erik lod ham kaste i fængsel for at dræbe ham
næste dag. En af hans venner blandt Erik’s mænd raadede ham
til at digte et kvad til kong Erik’s pris for at redde livet. «Jeg skal
prøve at gjøre, hvad du ønsker,» svarede Egil; «men det havde jeg
ikke tænkt, at jeg skulde komme til at digte et lovkvad om kong

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free