Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med et skib, end at det tjente som befordringsmiddel, altsaa
bragte mennesker og varer fra et sted til et andet, langt
bortliggende? Men naar man saa vidste, at «ørkenens skib» skulde
betyde kamelen, saa blev der med en gang liv i benævnelsen, og
man syntes, at man saa for sig de lange, tungt belæssede karavaner
dragende gjennem de endeløse sandbølger mod fjerne maal, mens
vinden hvirvlede sandet op, som om det var havets fraade.
Slige billedlige benævnelser vrimler den norrøne digtning af;
der er en rigdom af dem, en overlæsselsens mangfoldighed, der
gaar over alle grænser. I den ældste tid var dette endnu ikke
tilfældet; da var endnu skaldesproget simpelt og naturligt. De før
citerede vers af Edda kan tjene som oplysende eksempler i saa
henseende; men saa følger der en periode, hvori omskrivningerne
triumferer. De bidrog i høi grad til at udvikle og berige
skaldesproget; men netop den større lethed i beherskelsen af den
digteriske form førte for en tid til et omslag. Omskrivningerne, hvoraf
der havde været en eller to i hvert vers, blev atter sjeldnere; stilen
blev i det hele taget enklere og naturligere. Dette fandt sted i det
11te aarhundrede; da naaede skaldepoesien sin høieste blomstring;
men allerede i det 12te aarhundrede indtraadte forfaldet, og det rige
forraad af omskrivninger blev atter misbrugt værre end nogensinde.
Paa oldnorsk gik disse digterstilens prydelser under navnet
«kenningar», et ord, der afledes af verbet «kenna», det betyder at
gjøre noget kjendeligt, at anskueliggjøre. For en modern læser
klinger dette navn i mange tilfælde som den skjæreste ironi. Saa
langt fra at klargjøre, anskueliggjøre, virker «kenningarne» tvertimod
i den stik modsatte retning; men paa samtiden kan disse
omskrivninger ikke have havt en lignende virkning; — ellers kunde
skaldepoesien umulig have opnaaet den anseelse og yndest, som den
opnaaede. Sagen var den, at ikke bare skaldene var fortrolig med
denne poetiske billedskrift. Ogsaa deres tilhørere var vel bevandrede
i den, saa vel bevandrede, at de forstod at vurdere den stilistiske
kunstfærdighed og kombinationsevne, hvormed skalden paa
grundlag af en kjendt omskrivning forstod at danne en ny ved atter at
omskrive begge dens led. Stilistisk kunstfærdighed stod høiere i
kurs end naturlig følelse.
Moderne forskere har med styrke søgt at hævde disse «kenningars»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
