Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Stilen - Enderim og bogstavrim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind- (ɔ: inde, dybt inde liggende), der gør billedet
så levende og anskueligt.» For mig er det umuligt at finde noget
særligt beundringsværdigt hverken ved pandens maane eller pandens
indmaane. Pandens indmaane fremkalder med logisk nødvendighed
tanken paa pandens «udmaane», og hvad det nødvendigvis maa
være for noget, det behøver jeg vel ikke at sige. —
Kort og klart har Finnur Jónsson karakteriseret de hyppigst
forekommende omskrivninger og derigjennem leveret et bidrag til
forstaaelsen af omskrivningernes hele væsen, som selv i en populær
literaturhistorie ikke kan gjøres tilgjængeligere. Jeg anfører hans
udvikling i uddrag: «Genstand for omskrivning kunde så godt som
alle ting blive, ligegyldigt af hvad art de var og til hvilken kreds
de hørte, såvel som også mennesker paa alle trin. — — De
allerhyppigst omskrevne væsner er mand og kvinde og fyrste (konge).
En mand omskrives ved hjælp af guldet, og
han betegnes da som «rigdommens gud», «guldets træ» osv.; ved
hjælp af kampen («kampguden, kampforstærkeren,
kamptræet»), våben og rustning (dens gud,
bærer osv.), rovdyr og rovfugle (deres føder
osv.), skibe (deres styrer, eier osv.) og hans forskellige
virksomhed.» Kvinden kaldes paa en lignende maade efter sine
guldsmykker, sin dragt, sin virksomhed, og kongen eller fyrsten «har
til dels forskellige fra krigen hæntede omskrivninger fælles med en
mand (kriger).» «Kampens is» og «kampens ild» er begge to
omskrivninger paa det samme, nemlig sværdet, medens «kampens
jættekvinde» er omskrivning paa stridsøksen; pilene kaldes blandt
andet «kampens sild», og jætterne heder «stenmarkens hvaler».
«Dyrenes sjø» skal betyde jorden, og omvendt betyder «fiskenes
jord» havet. Blandt sjeldnere og besynderligere omskrivninger skal
endnu nævnes følgende: «sengens skib» (= huset), «grøftens bukke»
(=aalene!), «hørelsens spand» (= øret), «sjælens sten» (= hjertet),
«knæets master» (= benene) o. s. v., o. s. v. Og endnu mere
indviklede bliver disse omskrivninger derved, at hvert led i
omskrivningen atter kunde omskrives paa en hel række maader. Der
blev saaledes en hel mangfoldighed af omskrivninger paa hver
enkelt gjenstand. —
— Ogsaa med hensyn til den ydre form adskiller den norrøne
digtning sig i meget fra modern poesi. Det, som vi nu forstaar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
