Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Enderim og bogstavrim - Norrøn metrik: Versemaal og strofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Solen sortner;
land synker i sø;
de lyse stjerner
fra himlen svinde.
Ild monne rase
og lue hvirvle;
den høie flamme
mod himlen spiller.» —
Bogstavrimet anvendtes ikke blot i poesi; det blev ogsaa benyttet
i lovsproget, ordsprog og talemaader, kort overalt, hvor det gjaldt at
finde en sententiøs eller sammentrængt form. N. M. Petersen
anfører eksempler baade fra Vestgötalagen og fra Jydske lov,
og hvis man vil blade igjennem Ivar Aasen’s«Norske
Ordsprog», kan man finde fuldt op af eksempler paa, hvor almindelig
bogstavrimet har været anvendt i ordsprogene. Jeg anfører bare et
par, valgte rent i flæng: «Viste fuglen, kor fattig han er,
so song han ikkje so fagert.» «Den, som slepp fyre
slarv, kann heita heppen», «Alder skifter
haari, men ikkje alltid hugen», «Smaa straa
tola stormen best» o. s. v., o. s. v. Endnu haves ogsaa som
bekjendt en hel del staaende talemaader, hvori bogstavrimet spiller en
rolle. Saaledes udtryk som «frank og fri», «over stok og sten»,
«med mand og mus», «i by og bygd», «at bygge og bo», «til
odel og eie», «i et og alt» o. s, v. —
— Ogsaa med hensyn til versemaal og strofer indtager den
norrøne poesi en særegen stilling.
I Eddakvadene anvendes overveiende det saakaldte fornyrðislag;
allerede navnet antyder, at det er den ældste og oprindeligste strofeform.
Ordet er nemlig dannet af forn (gammel) og orð,
der her bruges i betydningen vers. Fornyrðislag betyder altsaa det
gamle versemaal. Hver strofe bestaar af otte linjer, og der er fire
stavelser i hver linje. Med hensyn til betonede og ubetonede
stavelser antog man tidligere, at forholdet ikke var saa strængt som
i et modernt versemaal.
Men en tysk sprogforsker (E. Sievers) har for en del aar
tilbage bevist, at hele den norrøne verskunst hviler paa den
regelmæssige afveksling af betonede og ubetonede stavelser og paa
stavelsetælling. Versrytmen maa altid dække sig med satsrytmen
eller den naturlige betoning. Fornyrðislaglinjer paa fire stavelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
