- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
36

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norrøn metrik: Versemaal og strofer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaar hver af to fødder eller takter, og der er ifølge Sievers fem
grundtyper for disse linjer, tre ligefodede og to uligefodede.

Fornyrðislag er anvendt i de fleste Eddadigte; men der
forekommer ogsaa to andre strofeformer. En af dem kaldes málaháttr
og har ogsaa otte linjer; men der er fem stavelser i hver linje,
medens der kun er fire i fornyrðislag. Det er i málaháttr, Ivar
Aasen
har skrevet sit digt om Haraldshaugen, tiltrods for at lærde
skolemænd har anført strofer af det, som om de var ægte
fornyrðislagstrofer. Jeg anfører her den første strofe, der i alle dele er et
udmærket og karakteristisk eksempel paa denne variant til
Edda-digtenes egentlige hovedstrofe.

«Her sér eg Haralds
haug fyre augom ;
lenge var eg lystað
å lýðast til lionom.
Botnað på berget
berrsýnt mun han standa
millom haug og hamar
på hauga-landet.»


Endelig er der ogsaa en tredie strofeform, den saakaldte
ljoðaháttr. Den bestaar af seks linjer, og stavelsernes antal er
temmelig uregelmæssigt; det er i saa henseende den frieste og
mindst regelmæssige af de gamle strofer. I denne form er enkelte
af de berømteste Eddadigte skrevne, saaledes f. eks. Hávamál,
Skírnismál, Lokasenna og adskillige af heltedigtene.

Fornyrðislag, den oprindelige strofeform, blev ikke anvendt af
skaldene i deres kvad til konger og stormænd; i den ældste tid
anvendte de en variant, det saakaldte kviðuháttr. Málaháttr og
ljoðaháttr blev ogsaa anvendt i den ældste tid; men snart udviklede
der sig en ny form, der hurtig blev den eneherskende, naar det
gjaldt skaldekvad til kongens ære. Det var det saakaldte
dróttkvæðr háttr. «Dette ord kan kun betyde: «det versemål, som
bruges for drótt ɔ: en fyrstes krigerfølge», altså de kvad, som
fremsagdes om (og for) fyrsten i hans hirdskares påhør. — — —
Drotkvædet versemål blev dannet af det oprindelige, fornyrðislaget,
derved, at to stavelser, en lang betonet og en ubetonet, der
sammen altid udgjorde ét ord (en trokhæ), føjedes til enhver linje.»
I drotkvædede digte var det altid nødvendigt, at der var to bistave.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free