Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norrøn metrik: Versemaal og strofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaar hver af to fødder eller takter, og der er ifølge Sievers fem
grundtyper for disse linjer, tre ligefodede og to uligefodede.
Fornyrðislag er anvendt i de fleste Eddadigte; men der
forekommer ogsaa to andre strofeformer. En af dem kaldes málaháttr
og har ogsaa otte linjer; men der er fem stavelser i hver linje,
medens der kun er fire i fornyrðislag. Det er i málaháttr, Ivar
Aasen har skrevet sit digt om Haraldshaugen, tiltrods for at lærde
skolemænd har anført strofer af det, som om de var ægte
fornyrðislagstrofer. Jeg anfører her den første strofe, der i alle dele er et
udmærket og karakteristisk eksempel paa denne variant til
Edda-digtenes egentlige hovedstrofe.
«Her sér eg Haralds
haug fyre augom ;
lenge var eg lystað
å lýðast til lionom.
Botnað på berget
berrsýnt mun han standa
millom haug og hamar
på hauga-landet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>